fjern søgeboks

IKAST FRISKOLE søger lærere

Vi søger lærere på deltid, der kan se sig selv undervise på en friskole, hvor vi prioriterer projektorienteret- og aldersintegreret undervisning samt playful learning.

Ansættelserne er faste med opstart d. 1. August 2024. Ansættelsesgraden vil variere afhængig af kompetencer. Der vil være mulighed for at opnå fuldtidsansættelse, efterhånden som skolen vokser

Vi ser gerne at du kan undervise i dansk eller matematik og derudover kunne bidrage til fællessang, håndværk og design, samt udeliv og bevægelse.

Ikast Friskole åbner for 20-25 skønne børn i 0-2 klassetrin d. 1. August 2024. Vi forventer at kunne tilbyde 0-9 klasse i takt med at årgangene rykker op. Vi modtager 10-15 nye børn til 0. klasse hvert skoleår og vi har allerede fuldt hus til skoleåret 2025/2026 samt 2026/2027.

Friskolen bygger på en Grundtvig-Koldsk tankegang om skole og menneskesyn, kombineret med den legende og projektbaserede læring. Som nystartet friskole vægter vi desuden samarbejde med de tilknyttede familier højt. Du bliver en del af en ny skole hvor der er mulighed for medbestemmelse og nytænkning. Vi ønsker en dynamisk og alsidig personalegruppe, der værdsætter det at løfte i flok, og dermed stå sammen i både succeser og udfordringer. På Ikast friskole vægter vi det ligeværdige møde mellem børn og voksne.

Hos os, er vi sammen om at skabe gode skoledage.

SÅ har du:

  • Relevant uddannelse
  • Erfaring med, eller mod på friskolelivet.
  • God relationskompetence, som bygger på tillid og nærvær.

OG kan du:

  • Se kompetencerne i de mennesker du møder.
  • Arbejde projektorienteret og tematisk.

Så send os gerne din ansøgning sammen med CV og eventuelle bilag.

Læs mere om Ikast Friskole på vores hjemmeside: www.ikastfriskole.dk, og kontakt gerne Skoleleder Line Madum Hansen på tlf. 60190913, eller bestyrelsesformand Tina Weilland Sørensen på tlf. 26378570, hvis du har spørgsmål til stillingerne.

Løn og ansættelse efter fælles overenskomst mellem Finansmisteret og LC.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til info(at)ikastfriskole.dk inden d. 20. maj kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 21.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontaktinformation:

Ikast Friskole
Remmevej 18
7430 Ikast



Tilføjet:
6. maj 2024


Ansøgningsfrist:
20. maj 2024 kl. 12

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12