fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Ferritslev Friskole søger en erfaren bogholder, regnskabsfører eller skolesekretær fra den 1. august 2022.

Stillingen er på 32 timer ugentligt.


Vi søger en dygtig sekretær, som har lyst til at indgå i et friskolefællesskab med både kollegaer, forældre og børn. Du er skolens ” ansigt ud af til” og ofte den første som forældre og øvrige samarbejdspartnere får i tale, så din imødekommenhed er vigtig.

Vi ønsker du har en økonomisk erfaringsbaggrund og kan varetage følgende opgaver:

Regnskab: Vi ønsker du har kendskab til og overblik over budgetlægning, budgetopfølgning og bogføring. En del af din opgave er at forberede regnskabsmaterialet til revisor i forbindelse med skolens årsregnskab.

Løn: I samarbejde med skolens ledelse er du ansvarlig for lønkørsel for alle personaler. Vi bruger KOMIT, som er et regnskabs- og bogføringsprogram udviklet til de frie skoler.

Af øvrige arbejdsopgaver som du skal varetage kan nævnes:

  • Opkrævning af skolepenge og børnehaverater
  • Elevregistrering i KOMIT
  • Indberetning af vikartilskud, 5. september, Fleksbarsel, NEMrefusion m.m.
  • Kontaktperson til Fordelingssekretariatet ang. Vikar-, befordrings- og fripladstilskud
  • Betaling via Netbank

Hvem er vi:

Ferritslev Friskole er en gammel traditionsrig Grundtvig-Koldsk friskole, som blev oprettet i 1859 og er dermed blandt de ældste i landet. Fortællinger om livet, fællessang og det forpligtende fællesskab er stadig en væsentlig del af vores hverdag. Vi fastholder at de boglige og de praktisk musiske fag vægtes lige højt, da begge dele er en vigtig del af børnenes dannelse.

Vi ønsker at skabe en rød tråd gennem barnets liv og dagligdag, hvorfor vi også har børnehave, SFO samt en Børnehøjskole.

Ca. 210 børn og unge samt 30 medarbejdere har deres daglige gang på Ferritslev Friskole, heriblandt ca. 30 børn i vores børnehave, Børnehuset Fuglereden.

Ferritslev Friskoles personalegruppe er alle engagerede i skolens dagligdag og værdigrundlag, og vi forventer, at du også er villig til at investere tid og kræfter i dette.

Løn aftales i forhold til kvalifikationer

Ansøgning og eventuelle bilag sendes til ansoeg(at)ferfri.dk og skal være os i hænde senest den 10. juni kl. 12. Skriv ”Ansøgning skolesekretær” i emnefeltet.

Yderligere oplysninger om skolen eller stillingen kan fås ved henvendelse til skolens leder Henriette Mønsted på telefon 25 75 96 56 eller skolens viceleder Gitte Stenum på telefon 26 83 11 91. Som friskole forventer vi at du aftaler tid for en rundvisning på skolen. Skolens hjemmeside er www.ferfri.dk Vi forventer at afholde samtaler den 15. juni efter kl. 15.00

 

 

Kontaktinformation:

Ferritslev Friskole
Lundsbjergvej 42
5863 Ferritslev Fyn



Tilføjet:

12. maj 2022


Ansøgningsfrist:

10. juni 2022 kl. 12.00
 

info

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12