fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Ugelbølle Friskole søger ny skoleleder

Ugelbølle Friskole søger en engageret skoleleder, der vil være med til at fortsætte friskolens gode udvikling, hvor glæden og lysten til at lære og udforske livet er øverst på listen.

Friskolen er smukt beliggende i byen Ugelbølle, lige nord for Århus - solidt forankret i lokalsamfundet og med stor opbakning fra en aktiv forældrekreds. Som skoleleder bliver du en del af en organisation, som hele tiden er i udvikling.

Skolen har ca. 230 børn fra 0. til 6. klasse og 36 engagerede og ambitiøse medarbejdere, der udfolder sig på vores flotte skole og det tilstødende parkområde med blandt andet bålhytte og multibane. Skolen fejrer 10-års jubilæum til sommer. Den samlede organisation ledes af et visionært og engageret ledelsesteam, som består af en skoleleder, en pædagogisk leder og en leder af fritidsordningen. Den fælles opgave i ledelsesteamet er at sikre en bæredygtig drift og fortsætte udviklingen af den samlede organisation. I stillingen som skoleleder indgår du i et nært samarbejde med skolens bestyrelse. Som en forældredreven friskole er det vigtigt for os, at du har blik for at navigere i samarbejdet med både bestyrelse og forældrekreds.

Ugelbølle Friskole sætter børnene i centrum og vægter fællesskabet højt. Undervisningen tilrettelægges ud fra fleksible holddannelser. Vores skole skaber rammer for kreativitet, oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne får mulighed for at udvikle erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder. Hos os går læring, dannelse og barnets sociale og menneskelige udvikling hånd i hånd. Målet er at give eleverne kompetencerne til at tage stilling til og handle i deres eget liv og samfund. For os er det vigtigt at give eleverne et kendskab til og en forståelse for den verden, de indgår i, både lokalt, nationalt og internationalt.

Vi har en meget benyttet fritidsdel med både målrettede aktiviteter og plads til leg og kreativitet, som vi er meget stolte af. Vi prioriterer et tæt samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen, og flere af vores medarbejdere er ansat i begge afdelinger.

Ugelbølle Friskole er certificeret som DGI Profilskole. Vi ønsker at gøre idræt, leg og bevægelse til en naturlig del af børns hverdag. Som DGI Profilskole sætter vi glæden ved at bevæge sig i centrum. Vi ønsker, at de positive oplevelser skal motivere eleverne til et aktivt fritidsliv og at medvirke til at bygge et fundament for livslang fysisk aktivitet.

Vi forventer, at du:

  • kan identificere dig med skolens værdigrundlag og børne/menneskesyn.
  • har en læreruddannelse eller tilsvarende pædagogisk uddannelse.
  • kan arbejde målrettet og struktureret mod nye fælles mål.
  • kan se værdien i at involvere og sikre følgeskab hele vejen rundt.
  • er robust og har let ved at fastholde overblikket i en til tider kaotisk hverdag.
  • har lyst til og/eller erfaring med ledelse, skoledrift, lovgivning, overenskomster, fagfordeling og budgetter.
  • kommunikerer tydeligt, anerkendende og tillidsfuldt.
  • er visions- og udviklingsskabende.

Vi foretrækker ansøgere, der vil engagere sig med stor energi i livet på Ugelbølle Friskole og - sammen med friskolens øvrige personale og bestyrelse - være en del af et forpligtende fællesskab med børn og forældre.

Har du spørgsmål angående den opslåede stilling, eller ønsker du at besøge skolen, kan du kontakte konstitueret skoleleder Louise Nørgaard på tlf. 7171 1709 / ln(at)ugelboellefriskole.dk eller bestyrelsesmedlem Lasse Højstrup 40 86 25 04. Du kan læse mere om skolen på www.ugelboellefriskole.dk

Din ansøgning adresseres bestyrelsen og sendes med bilag elektronisk i én samlet PDF-fil til sekretær Annette Søndergaard på mailadresse: asp(at)ugelboellefriskole.dk

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Hertil kommer personligt aftalt resultataflønning samt pensionsordning.

Ansøgningsfristen er fredag den 29. maj 2020, hvorefter der indkaldes til samtale.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Kontaktinformation:

Ugelbølle Friskole
Langkær 2
Ugelbølle
8410 Rønde


Tilføjet:

1. maj 2020


Ansøgningsfrist:

29. maj 2020
 

info

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12