fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Lærergerning på Lillesyd Friskole?

En nystartet Grundtvig-Koldsk-inspireret udeskole.


Som lærer hos os får du en unik mulighed for at være med fra starten og blive en del af et stærkt fællesskab og et stærkt fagteam, der med naturen som omdrejningspunkt arbejder med børnenes faglighed igennem deres naturgivne nysgerrigheder. Børnene undervises i, om og af naturen. Derfor er vi også ude 95 % af tiden - i al slags dejligt vejr. Vi tror på, at hvis børn skal lære at værne om vores fælles natur, så skal de kende den, se den, høre den, dufte den og mærke den.

Vores tilgang er eksperimenterende, tværfaglig og projektorienteret og den lever op til de obligatoriske mål – og mere til. Dertil værner vi om nærhed i hverdagen, hylder fællesskaber og forskelligheder. Samtidigt er vi inde i en medrivende udvikling og interessen for vores udeskole er stor. Vi er nu i gang med vores blot 2. skoleår og kommer i skoleåret 2023-24 til at tage imod endnu en god børneflok, hvorved vi kommer til at være ca. 60 børn fra 0-4. kl. Vi har store ambitioner, herunder en ambition om ikke at blive en stor skole. Skolen kommer derfor maksimalt til at rumme 160 børn fordelt fra 0-9. kl. med en klassekvotient på 14-16 børn.

Lillesyd Friskoler tilbyder;

  • At du får stor indflydelse på og andel i at skabe noget nyt
  • At du bliver en del af et lille, engageret og stærkt fagteam
  • En sammenhængende hverdag med masser af nærvær
  • Vid mulighed for at forfølge dine faglige interesser

Som person;

  • Elsker du at være udenfor i naturen i – næsten – al slags vejr
  • Trives du med brede rammer og fleksibilitet i hverdagen
  • Hviler du i dig selv og tør stå på mål for dine overbevisninger
  • Er du modig, nysgerrig og med masser af god energi

Dit lærervirke;

  • Har baggrund i en formel læreruddannelse og gerne med dansk og/eller engelsk til indskoling og mellemtrin
  • Er beriget med masser af praksiserfaringer og du er sikker i dine fagligheder
  • Giver anledning til kritiske refleksioner over styrker – og svagheder – ved at arbejde tværfagligt og projektorienteret ude i naturen
  • Har givet – eller vil give – dig mulighed for at udleve en passion ift. sang og musik, håndværk og teknologi, eller noget helt andet.

Ansættelsesvilkår 

Tiltrædelse senest 1. marts 2023. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning 

Send din motiverede ansøgning inkl. relevante bilag senest den 1. januar 2023, og gerne før, til forstander(at)lillesyd-friskole.dk (én pdf-fil). Samtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger 

Vi er en del af et større økolandsbyprojekt på Herfølgeegnen. Læs mere om vores skole på https://www.lillesyd-friskole.dk/.

Henvendelser vedrørende stillingen kan rettes til bestyrelsesformand Johan Bjørn Leth på 29734348 eller Forstander Jesper Havaleschka på 42664570.

Ønsker du en rundvisning kan dette aftales med vores pædagogiske leder Brian Skaanning Jacobsen på mail; bj(at)lillesyd-friskole.dk.

 

Vi ses på Lillesyd

Med venlig hilsen

Forstander

Jesper Havaleschka

 

Kontaktinformation:

Lillesyd Friskole
Bjergvej 8
4681 Herfølge



Tilføjet:

28. oktober 2022


Ansøgningsfrist:

1. januar 2023
 

info

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12