fjern søgeboks

SDR. NÆRÅ BØRNEHUS OG SFO SØGER LEDER

En forventningsfuld og glad børnegruppe bestående af 9 vuggestuebørn, 30 børnehavebørn og 72 sfo-børn søger sammen med 12 engagerede medarbejdere en ny leder.

Sdr. Nærå Børnehus er veletableret og placeret i naturskønne omgivelser lidt syd for Odense. SFO-en hører organisatorisk sammen med børnehuset, men har et naturligt samhør med friskolen, som er en af Danmarks ældste. Samhørigheden med skolen kommer bl.a. til udtryk i vores fælles værdisæt, som vi også forventer, du vil tage ejerskab i.

Vi er en del af den kombinerede skole, Sdr. Nærå Fri- og Efterskole. Vi anser den kombinerede skoleform som noget særligt, og vi er nysgerrige efter, hvordan du kan bidrage til den. For os er gensidig respekt afgørende i samværet, da vi mener, at vi gennem fælles og respektfuld dialog og med nysgerrighed for hinanden, når langt i mødet med hinanden. Det betyder også, at vi ser forskellighed som en styrke.

Vi søger en leder til vores børnehus og SFO, der med interesse for den Grundtvig-Koldske skoletradition:

  • Arbejder for trygge og tillidsfulde relationer med både ansatte, børn og forældre
  • Har interesse for og engagement i dagtilbudsområdet såvel som fritidspædagogikken
  • Kan fortælle de gode historier
  • Skaber et godt og trygt arbejdsmiljø for personalet -og for sig selv
  • Ser mulighederne i at være leder på en kombineret skole
  • Er ansvarlig for planlægning af medarbejdernes arbejdstid, skema, ferieplanlægning, vikardækning
    mm.
  • Er ansvarlig for personalemøder
  • Er ansigtet udadtil for forældre, børn og medarbejdere

Vi søger en profil, der:

  • Har solidt kendskab til og erfaring fra dagtilbudsområdet og/eller fritidsområdet og gerne med lederuddannelse eller ledelseserfaring
  • Er værdiorienteret i sin ledelse og har børnenes hverdag i hjertet
  • Har interesse for og gerne erfaring med organisationsudvikling
  • Ser sig selv som en holdspiller og formår at skabe resultater gennem andre
  • Formår at uddelegere opgaver og samtidig bevare ansvar og overblik
  • Kender sine egne styrker og tør sætte dem i spil
  • Ved at man ikke skal kunne alt og ser værdien i kollegial sparring
  • Er rolig og robust og formår at lytte til og motivere sine medarbejdere
  • Kan træffe beslutninger og stå ved dem
  • Indgår i et engageret ledelsesteam, hvor begreberne ydmyghed, ambitioner og tillid præger vores
    tilgang til den fælles opgaveløsning

Se mere HER for yderligere information om stillingen og en nærmere beskrivelse af lederens opgaver.

Første samtalerunde finder sted den 19. august 2024, og anden samtalerunde finder sted den 26. august 2024. Imellem første og anden samtalerunde vil de udvalgte kandidater blive bedt om at gennemføre en personprofiltest.

Har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig at komme på besøg, er du velkommen til at kontakte forstander Anna Ilum Nielsen på tlf: 24810105.

Ansøgning og relevante bilag sendes som samlet pdf-fil til ansoegning-BOERN(at)1858.dk med teksten: “Leder” og dit navn i emnefeltet. Ansøgningsfrist: 14. august 2024. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2024. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst aftalt mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål.

Kontaktinformation:
 

Sdr. Nærå Friskole
Torpegårdsvej 19
Sønder Nærå
5792 Årslev

Tilføjet:
17. juni 2024


Ansøgningsfrist:
14. august 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12