fjern søgeboks

Pædagogisk leder

Hoptrup Efterskole står med en skarp profil inden for scenekunst i efterskolelandskabet. Igennem de sidste 18 år har vi udviklet et kreativt og seriøst undervisningsmiljø, hvor der er plads til fordybelse og hvor ambitionerne – både inden for det scenekunstneriske og inden for de boglige fag – er høje. For at styrke vores organisation og for at sikre en fortsat positiv udvikling, søger vi nu en pædagogisk leder.

Vores kommende pædagogiske leder vil spille en helt central rolle i forbindelse med planlægning og drift af vores undervisningstilbud – herunder at lede, fordele og organisere det daglige arbejde for lærergruppen.

Vores elever kommer fra hele landet og det er vores ambition at give dem verdens bedste efterskoleoplevelse og samtidig give dem lov til at dyrke deres linjefag med professionalisme og stort engagement. Vi ønsker en pædagogisk leder, der til stadighed er synlig for både elever, forældre og undervisere og som med sin daglige gang på skolen tager et medansvar for at alle trives og oplever en hverdag, som de kan føle sig trygge i.

De væsentligste arbejdsopgaver for vores kommende pædagogiske leder er følgende:

  • Planlægge, styre og følge op på vores daglige undervisningstilbud
  • Have stadigt fokus på den pædagogiske og didaktiske udvikling på vores skole
  • Indgå i ledelsesteam med forstander og repræsentanter fra de øvrige faggrupper
  • Være sparringspartner for lærergruppen – herunder deltage i samtaler med forældre mv.
  • Sparre med skolens omsorgsgruppe om elever med særlige behov
  • Planlægge skoleåret sammen med forstander og de øvrige medarbejdere
  • Have ansvar for skemalægning, vagtplaner, timeregistrering, fraværsregistrering mv.
  • Være prøveansvarlig – planlægge og afholde både termins- og afgangsprøver
  • Vejlede eventuelle lærerpraktikanter

Stillingen vil desuden indeholde aften- og weekendvagter, arrangementer og aktiviteter samt undervisning i boglige fag. Det er ikke fastlagt, hvilke boglige fag vores pædagogiske leder skal undervise i, da ”det rigtige menneske” vægter højere end den faglige undervisningsprofil.

I forbindelse med ansættelse af vores nye pædagogiske leder, vil vi lægge vægt på følgende kompetencer:

  • Indsigt i og forståelse for – gerne erfaring fra – efterskoleverdenen
  • Kan lede dialogorienteret, tillidsbaseret og har stærke relationskompetencer
  • Kan arbejde struktureret, systematisk og følge op på de beslutninger, der er taget
  • Har en oprigtig interesse i unge mennesker, uanset hvilken bagage de kommer med
  • Er omstillingsparat og god til at navigere i en, til tider, travl og omskiftelig hverdag
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er handlekraftig og beslutsom – og gerne med ledelseserfaring
  • Kan relatere til, at lyst, glæde og begejstring er et vigtigt fundament i både læring og det forpligtende fællesskab.

På Hoptrup Efterskole er der generelt højt til loftet og plads til det meste. Men for at leve op til vores ambitioner og fastholde vores position som én af de førende efterskoler inden for scenekunsten i Danmark, kræver det et godt øje for detaljen, en vis form for ”tjekkethed” og en insisterende tilgang til at ville lykkedes.

Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2024 – eventuelt før.

Ansøgninger sendes på mail til mail(at)hoptrupefterskole.dk. Ansøgning sendes som én samlet PDF-fil og i emnefeltet skrives ”Ansøgning PL”. Sidste ansøgningsfrist er søndag den 10. marts 2024. Der gennemføres 2 samtalerunder – hhv. onsdag den 13. marts og mandag den 18. marts.

Løn og ansættelsesvilkår efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10 samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til forstander Ken Petersen på tlf. 23647222 eller på kp(at)hoptrupefterskole.dk. Efter forudgået aftale, er det muligt at besøge skolen og få en rundvisning i uge 9.

Kontaktinformation:

Hoptrup Efterskole
Hoptrup Hovedgade 11
6100 Haderslev



Tilføjet:
9. februar 2024


Ansøgningsfrist:
10. marts 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12