fjern søgeboks
Frihed til forskellighed

Kreativitet, dannelse og bæredygtighed 3.0

Konferencen KREATIVITET, DANNELSE OG BÆREDYGTIGHED 3.0 den 23. september 2021

Mød blandt andre:

Helle Solvang      Esther Kjeldahl       Kristine Fjord Tolborg   Søren Hermansen 

Håb og bæredygtig dannelse

Som skolefolk står vi hver dag med fremtiden mellem hænderne: De børn og unge, der skal lede verden igennem kommende kriser, dem, der skal vælge fremtidens politikere – ja nogle af dem bliver endda fremtidens politikere. Andre bliver fremtidens erhvervsfolk, der står med fingeren på knappen, og andre igen bliver de bønder, der beslutter, om det sidste markhjørne skal udnyttes.

Uanset hvad de bliver, præges de af skolesystemet. Derfor har vi som skoler en del af ansvaret for at give dem det bedste afsæt for at være i denne komplekse verden

På konferencen udforsker og deler vi viden, inspiration og refleksioner om, hvordan vi i skole og uddannelsesverdenen – i fællesskab og hver især – kan skabe rammer for bæredygtig dannelse.
Gennem oplæg og debat, gennem samtale og refleksion bliver vi sammen klogere på, hvordan vi kan være med til at styrke børn og unge i både at opdage og udnytte deres evner på etisk, ansvarlig og bæredygtig vis.

Vi er vigtige medspillere i at give dem håb og handlekraft, i at gøre dem til både medejere og medskabere af et bæredygtig samfund, en bæredygtig natur, en bæredygtig verden.
Det gør vi. Sammen.

Vel mødt på Brandbjerg Højskole.
Simon Lægsgaard, forstander, Brandbjerg Højskole

PROGRAM:


09.30      Velkomst ved Simon Lægsgaard, forstander, Brandbjerg Højskole
                og Det Kreative Skolenetværk

09.45      Introduktion til dagen og åbningssang ved moderator Helle Solvang

10.00      Perspektiver 1-3:

1. Om at arbejde på sit håb ved Simon Lægsgaard, forstander på Brandbjerg Højskole

2. Unge og klimaaktivisme 2021.
Esther Michelsen Kjeldahl, MSc Philosophy and Public Policy, forfatter, klimaaktivist og initiativtager til Den Grønne Studenterbevægelse. Esther udgav i 2020 bogen ’Vi er sammen om at mærke det - find styrken, selvtilli- den og fællesskabet i klimakampen’. Bogen er en filosofisk guide til unge om unge og klimaaktivisme.

3. VERDENSMARKEN - fællesskab, læring og udsyn til verden ved Aabenraa Friskole og Naturbørnehave. Ved Aabenraa Friskole omdannes 1 hektar til Verdensmåls-inspireret omdrejningspunkt for kreativ udfoldelse og læring om verdenen.

10.30      Værksteder 1-5 - 1. runde:  (der vælges 2 værksteder ved tilmelding)

  • Værksted 2: Samtale-salon: Klimaspørgsmålet kræver et nyt sprog til de unge

    ”Klimakrisen er det største problem, der findes. Samtidig udgør den én af de vigtigste filosofiske problemstillinger. For den tvinger os til at sætte spørgsmålstegn ved vores rolle som mennesker, borgere og forbrugere”. Filosof og klimaaktivist Esther M. Kjeldahl inviterer, med afsæt i sin egen rejse fra bekymret ung til filosofisk klimaaktivist, forfatter og stud. ph.d., til samtale om, hvordan du som voksen og skolemenneske, kan være medskaber af det sprog.

     

  • AFLYST - Værksted 3: Byg insekthotel - Udfordr din vilje og lyst til nødvendig omstilling

    Værkstedet er aflyst. 
    Arbejd i stilhed. Tænk uden afbrydelser. Udfordr din miljøvenlighed - din vilje og lyst til nødvendige omstillinger. Din hverdag er fyldt med mange ord. På dette værksted arbejder du overvejende i stilhed sammen med dig selv. Med dine værdier. Med dine overbevisninger og ændringer af vaner og uvaner. Til fordel for biodiversiteten og miljøet. Insekthotellet får du med hjem til eftertanke - til ophængning i haven eller på altanen. Ved Bente Hovendal, woodnwonder - billedhugger, designer, kreativ iværksætter.

  • Værksted 4: Det strategiske, praktiske og organisatoriske arbejde med grøn omstilling

    Siden 2015 har Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) arbejdet strategisk med bæredygtighed på højskolerne i Danmark, og i dag tæller netværket 28 højskoler. Få input fra processen og inspiration til dit eget arbejde med bæredygtighed på både praktisk og organisatorisk niveau.
    Ved Johannes Schønau, Bæredygtighedskonsulent i Højskolerne.

  • Værksted 5: Verdensmålene som skolestrategi

    Hvordan kan verdensmålene blive en integreret del af skolens undervisning, drift og virke?
    På workshoppen diskuterer vi verdensmålene i et dannelsesperspektiv, og du får inspiration til at arbejde helhedsorienteret med verdensmålene, så bæredygtighed bliver en ledetråd i måden at drive og være skole på. Der bliver også mulighed for i fællesskab med de andre deltagere at idéudvikle på konkrete bæredygtighedstiltag og -aktiviteter, der kan sættes i værk på din skole. Ved Kristine Fjord Tolborg, programleder for verdensmålscertificeringen 2030-SKOLER.

11.30      Frokost

12.30      Perspektiver 4-5:

4. Hvorfor vi har brug for hjemmeskolen. Ligesom bæredygtighed i naturen hænger sammen med biodiversitet, så har et sundt uddannelsessystem også brug for mangfoldighed. Coco fortæller om de refleksioner, der ligger bag valget af hjemmeskoling, og hvordan hjemmeskolen er græsplænens mælkebøtte - på godt og ondt. Ved Coco Kjærgaard, hjemmeunderviser, lokalpoliker og forfatter.

5. Indkøbsfællesskaber: Lokalt fællesskab kan løfte alt – hvis vi vil…Bæredygtighed handler også om de samfund, vi lever i, men når områdets sidste skole eller dagligvarebutik lukker, er der ikke meget lokalsamfund tilbage med mindre, byens borgere selv tager fat. Det handler om kreativitet og ildsjæle, men i høj grad også om borgerlig dannelse, hvis de gamle vaner skal lægges om, og ud- viklingen vendes. Det er svært, men langt fra umuligt. Ved Flemming Jørgensen, direktør, Borgerkraft. Tidligere projektchef i Coop og ansvarshavende chefredaktør, Samvirke.

13.00      Værksteder 1-5 - 2. runde (de samme fem værksteder gentages)

14.00      Kaffepause

14.30      Verdens Café - Alle taler med alle
Fælles udforskning af tre kraftfulde spørgsmål om bæredygtig aktivisme og veje til stærkere fællesskaber ved Helle Solvang og Søren Hermansen.

15.30      Søren Hermansen: Bæredygtighed, innovation og fælledskab
Hvad kan et pionersamfund, og hvordan kan vi aktivere verdens slumrende aktivister?
Der er behov for, at flere går aktivt ind i den lange og komplicerede samtale, der skal føre til de handlinger, som sikrer liv og biodiversitet på jorden. Ambitiøst? Ja, men ikke desto mindre en nødvendighedsdagsorden, vi alle har en rolle i!
Oplæg ved Søren Hermansen, stifter og mangeårig leder af Samsø Energiakademi.

16.30      Opsamlende peptalks og sang ved Helle Solvang

16.40      Tak for i år!

Konferencen er for undervisere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer, studerende og andre med interesse i emnet. 

Pris: 950 kr. 
Reduceret pris for studerende: 450 kr. 
OBS: Morgenbrød fra kl. 9.00


Tilmelding via FRISKOLERNEs online medlemsportal - kontakt Friskolernes Hus på T: 62613013.

Har du tidligere været på kursus hos FRISKOLERNE, så er du oprettet i vores system. 
Nye deltagere skal oprette en profil - send os en mail eller ring til os i Friskolernes Hus, hvis du er i tvivl. 


DET KREATIVE SKOLENETVÆRK blev dannet i 2011 og er et åbent netværk for alle typer af uddannelsesinstitutioner; fra grundskoler til videregående uddannelser. 
Netværksdannelsen sker især på denne årlige konference og på netværkets facebookgruppe.

Vær med i Det Kreative Skolenetværk på Facebook


Brandbjerg Højskole

'Slip drømme og talenter løs‎'

Brandbjerg er en tidligere herregård, bygget midt i den smukke Grejsdal nær Vejle Fjords blå vand. Med egen park, bølgede bakker og urørt naturskov er der store naturoplevelser lige udenfor vinduet.

På Brandbjerg Højskole 'gør' de bæredygtighed; både i fag og undervisning, og i selve driften af skole. Fx i det, de kalder Sharing Brandbjerg. Sharing Brandbjerg handler om bæredygtig omstilling, hvor de undersøger vejene fra en – i et bæredygtighedsperspektiv – ”almindelig” skole til et bæredygtigt minisamfund. Lige fra bygninger, køkken, udeområder, adfærd, undervisning osv.

Glæd dig til at opleve Brandbjergs køkken, der har sølvmærke i økologi og laver det lækreste, hjemmelavede og bæredygtige mad.

Brandbjerg ligger under 10 minutter fra motorvejen, og med bus direkte til og fra Vejle Banegård.

 

KREATIVITET, DANNELSE & BÆREDYGTIGHED 3.0

23. september 2021 på Brandbjerg Højskole


Konferencen 'Kreativitet, dannelse og bæredygtighed' er den 8. i rækken, arrangeret af DET KREATIVE SKOLENETVÆRK.

Følg Det Kreative Skolenetværk på Facebook.

info
Kontakt
Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
62613013
Mette Marie Møller
Skriv til mig
mette(at)friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12