fjern søgeboks

2017 - Året, hvor det danske frisind officielt døde?

Det unikke danske frisind kvæles af handelshøjskole-politikeres manglende historiebevidsthed, stigende nationalisme og religiøse friskolers fremmarch, siger kilder til denne historie.

Men kan det virkelig være sandt? At frisindet – et nationalt klenodie, så internationalt kendt som Den Lille Havfrue – skal lægges i graven?

Af journalist Per Ølholm

Artiklen blev bragt i Friskolen nr. 5 som udkom februar 2018.

Illustration Josephine Kyhn



“Jeg kan stadig føle årenes jublende glæde ved indsejlingerne til alverdens spændende byer med et konglomerat af forskellige kulturer, sprog og religioner. Og vi kunne tage vores elskede, venner og børn med ud i verden. Sikken en dejlig tid, vi var født ind i.”

Troels Kløvedal er nok for mange billedet af én af de mest friheds- og frisindselskende danskere. Citatet er fra hans seneste biografi, hvor han gør status. Han hylder livet og de, som måtte lade det, for at vi kan have det så godt. “Alle de unge, som kæmpede mod nazisterne, og som faldt på strandene i Normandiet (…) den gave de gav os. Et frit og rigt Europa, som vi kunne blomstre i.”

Men der er sket noget. De unge rejsende sætter ikke længere Dannebrog på rygsækken. Der er områder i verden, vi ikke er velkomne i. Og indvandrernes kultur og religion ses ikke som eksotisk og berigende til vores land. “De traditionelle idealer er brudt sammen. Selv Venstre, som historisk var forbundet med højskolebevægelsen. Og Socialdemokratiet, der hyldede frihed, lighed og broderskab. Der er kommet en konkurrence om at være mest lukket,” siger litteraturprofessor emeritus Hans Hertel, som også har skrevet en biografi om Poul Henningsen.

Grundtvig, Brandes og PH
En historisk linje for frisindet er langt fra snorlige. Men lad os lige dvæle ved de personer, der får en stor del af æren for, hvordan vi som danskere er sammen i dag.

N.F.S. Grundtvig, Georg Brandes og senere Poul Henningsen (PH). Hvis vi starter med Grundtvig, så var han grundlæggende skeptisk over for demokratiet. Og han stemte da også imod den første grundlov i 1849, da han mente, at Landstinget ville blive pengemændenes magtcentrum og Folketinget blot til pynt. Han troede til gengæld på at oplyse folket igennem uddannelse, højskoler og friskoler. Han blev én af de største fortalere for trosfrihed og ytringsfrihed – også for kvinder.

“Grundtvig ønskede, at vi skulle lukke os som land, og sagde meget vrøvl i den sammenhæng. Men hans arv er helt klart trosfriheden, ytringsfriheden (også for kvinder) og trykkefriheden,” siger Hans Hertel. En anden samtidig strømning kom fra Georg Brandes, som mest er kendt for at levere “det moderne gennembrud” i litteraturen. Han tilførte debatten et internationalt perspektiv, som var fraværende på denne tid. Han var europæeren, som med sine tekster vækkede et stærkt nationalistisk Danmark.

“Selvom Grundtvig og Brandes var uenige om meget, så var de fælles om troen på det frie menneske i ord, tro og handling,” siger Hans Hertel og fortsætter. “PH (Poul Henningsen) viser en fusion af de to retninger og bliver faderen til den moderne forståelse af frisind: Tolerance, åbenhed og en kamp for at nedkæmpe fordomme.”

Frisindets endeligt
I 2018 er frisindet under pres. For Hans Hertel har de traditionelle politiske partier solgt ud af arvesølvet og er gået i et kollektivt nedadgående spin med Dansk Folkepartis nationalistiske dagsorden som kerne.
“Det er, som om der er kommet en konkurrence om at være mest lukket over for omverdenen. Det er jo dybt deprimerende,” siger Hans Hertel, der har meldt sig ud af Socialdemokratiet i protest mod partiets jagt på Dansk Folkepartis vælgere og især partiets nej til at modtage de 400 kvoteflygtninge under FN.

En anden stærk stemme i debatten om frisind er debattøren Geeti Amiri. Hun er født i Afghanistan, men voksede op på Amager. “Dansk frisind handler om, at vi mødes på tværs og udfordrer hinandens virkeligheder. Vi kan være hamrende uenige, men kan stadig finde ud af at drikke en kop kaffe – måske endda en øl,” siger hun. Det var sådan, det var – men ikke er mere, mener hun. “Det starter i grundskolen, hvor fri- og privatskoler nu er blevet så store, at vi ikke længere mødes – på tværs af sociale skel og på tværs af nationaliteter,” siger hun. Hun gik selv på Amager Fælled Skole (folkeskole), hvor der var 60 procent flersprogede mod 40 procent etniske danskere heraf en stor procentdel fra middel- og underklassen.

“Sociale mediers algoritmer kobler dig med mennesker, du er enig med. Og hvis vi så holder op med at mødes i det virkelige liv – hvordan skal frisindet så overleve?” siger hun. For Hans Hertel er Geeti Amiri et eksempel på værdien af åbenheden i det danske frisind. At vi tror på Grundtvigs ordsprog: “Til et Folk de alle høre, som sig regne selv dertil, har for Modersmålet Øre, har for Fædrelandet Ild” – fra 1848. “Der er mange indvandrere, som yder en kæmpe indsats og klarer sig vældig godt og bidrager til vores samfund. Hvorfor skal de ikke have lov til at leve her?” siger Hans Hertel.

Et kuriosum på, hvordan styringen af indvandring har ændret sig, kommer fra USA. I dag et land, som det er svært at få adgang til. Før Første Verdenskrig stod døren vidt åben. “Havde du 30 dollars i lommen, og kunne du gå uden at halte, så var du velkommen,” fortæller den politiske historiker Mae Ngai om perioden.

Det muslimske dilemma
På stort set alle frisinds-parametre har vi sejret. Set med internationale øjne er der en høj grad af frihed mellem kønnene, ytringsfriheden blev beseglet med Muhammadtegningerne, og i 2012 blev det tilladt for homoseksuelle at blive viet i kirken – som det 12. land i verden.

For Geeti Amiri er frisindet på vej ud over kanten, når vi taler om skolefriheden. Specielt muslimske samfunds grundlovssikrede ret til at oprette friskoler. “Det er jo et kæmpe dilemma at have skoler, som bygger på århundreders frisind – men er med til at fastholde børn i en kultur, som er det modsatte,” siger hun og fortsætter. “Vi fratager børn deres mulighed for selv at udvikle livsretning, fordi de fastholdes i et religiøst, kulturelt miljø, som ikke er Danmark.”

I hendes egen historie mødte hun i folkeskolen lærere og pædagoger, som lærte hende at være dansk. De små ting, som gør, at hun i dag kan begå sig på en arbejdsplads eller en uddannelse. “De her børn er danskere, og jeg forstår ikke, hvorfor vi tillader forældrene at lave friskoler på den baggrund,” siger hun. For Geeti Amiri står den del af frisindet ved en skillevej. En rigtig ubehagelig én. “Den er kommet hurtigere, end nogen har forudset. Vi er nødt til at beskytte frisindet – ved at begrænse det,” siger hun.

Hans Hertel er enig i, at frisindet aldrig kan blive grænseløst. Og hans går ved det punkt, hvor frisindet påvirker andre menneskers borgerlige rettigheder. “Vi kan eksempelvis ikke acceptere undertrykkelse af kvinder. Der er nødt til at være en assimilering til danske værdier,” siger han.

I dag lever der cirka 300.000 muslimer i Danmark. En undersøgelse lavet i 2016 af Ipsos Mori fortæller, at danskerne i gennemsnit gætter på det tredobbelte antal, når de bliver spurgt. For Geeti Amiri er det også en del af problemet. Medierne laver et “dem og os”-billede, som ikke giver de muslimske forældre motivation eller lyst til at sætte deres børn i danske skoler.

“I stedet for at få en identitet som danskere, bliver deres fælles markør, at de er muslimer. Derfor skal religion ud af skolesystemet,” siger hun og fortsætter. “Hvordan kan du som ung muslimsk kvinde nogensinde turde krydse grænser, hvis du fra barnsben til afgangseksamen på et muslimsk gymnasium er i et miljø, hvor dit køn begrænses af kulturelle normer?”

Frisind kan klare meget

Amiri er altså klar på at lukke alle friskoler med religiøse undertoner for at beskytte de muslimske børn mod deres egen kultur. Men det er den forkerte vej, skriver præst og forfatter Asger Baunsbak-Jensen i en kronik i Politiken.

“Frisind er der brug for nu, mere end nogensinde. Vi befinder os i en globaliseret tid med verdensomspændende forbindelser på sociale medier, der bringer os i kontakt med folk og kulturer over hele kloden. Derfor skal frisindet udvikles og ikke afvikles; ellers kommer intolerancen, som bærer hadet i sig,” siger han.

Baunsbak-Jensen vil sætte ind med uddannelse over for lærerne. Så de har større indsigt i den historie, som bakker humanismen, skolefriheden og frisindet op. Han beskriver tiden efter Første Verdenskrig, hvor et tysk mindretal i 1920 stemte sig tilbage til Danmark. På trods af, at 5.000 danskere var faldet på tyskernes side, gav man dem lov til at have tyske skoler – og støttede dem voldsomt økonomisk. I 1930’erne blev der heller ikke skredet ind over for lærere, som var nazister. Politikerne havde igennem krigene erfaret, at tryk avler modtryk.

“Frisindet får ingen næring i et politisk miljø, der præges af økonomi og effektivitet, og hvor de, der sidder i regeringskontorerne, er jurister og økonomer, som ikke kender den del af verden, der bestemmes af tænkningen i bredeste forstand,” siger han og fortsætter.

“Naturligvis skal muslimske friskoler presses til at arbejde for godtagelse af frihed og demokrati. Men at lukke skoler er et nederlag for den danske frihedstradition.”

Læs mere af Friskolen nr. 5 fra februar 2018:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes på AppStore og Google Play. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12