fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Anden fase af genåbningen offentliggjort

De ældste elever kan komme tilbage i skolen fra 18. maj
Af: Maren Skotte
Kategori Presse og politik , Administrative nyheder
08.05.20

Den 7. maj har statsminister Mette Frederiksen offentliggjort planen for den anden fase af den kontrollerede genåbning af landet, hvor det er varslet, at 6. - 10. klasse (+ klubtilbud) kan komme tilbage i skole fra den 18. maj. Vi afventer nu de sundhedsfaglige vejledninger.

1. 6.-10. klasser i gang 
Aftaletekst vedrørende skoleelever:

»De større børn kommer i skole igen. Kommuner og skoler får lokal fleksibilitet til at tilrettelægge den nærmere organisering inden for de sundhedsfaglige retningslinjer, som aftales i sektorpartnerskab. Det gælder også klubtilbud«

Se aftalen her

Det betyder således, at der nu er tid til at forberede modtagelsen af de ældste elever på skolerne. Indtil da gælder de nuværende regler, hvorfor der fortsat skal afvikles skole for 0. – 5. klasse og ske fjernundervisning af de ældste elever, ligesom elever med særlige behov, udsathed og efter skolernes eget skøn også kan møde i skole.

Selvom de ældste elever nu kommer tilbage i skolen, er det fortsat tydeligt italesat af ministeren, at skolen ikke bliver, som den var før coronavirus brød ud i Danmark. Der er fortsat tale om nød-undervisning, hvorfor den enkelte skole må prioritere fag, tid, ressourcer, økonomi, hygiejne, hensyn til arbejdsmiljø og -tid mv.

Der er ingen aftale om kompensation ved ekstra ansættelse af pædagogisk personale, hvorfor vi kun kan anbefale, at der ikke sættes mere i gang end skolens økonomi tillader. Vi ved, at der er blevet talt om en politisk aftale om kompensation til rengøring, men der er ikke på nuværende tidspunkt nogen konkret udmøntning af denne. Dansk Friskoleforening følger naturligvis denne sag tæt og forsøger hele tiden at påvirke med vores synspunkter.

2. Klubtilbud
Der åbnes også for klubtilbud fra 18. maj.  Også her vil der blive udarbejdet retningslinjer i den kommende uge. 

3. Dagtilbud
Da den politiske aftale betyder, at detailhandel, restaurationer, caféer, private arbejdspladser, andre skoler og uddannelsesinstitutioner mv. også åbner, vil flere familier naturligt få brug for pasning i vuggestuer, børnehaver og sfo. Disse er ikke omfattet af den politiske aftale, men der er fokus på, at der brug for mere plads, hvilket kan give udfordringer for daginstitutioner. Vi afventer nye retningslinjer og krav fra sundhedsmyndigheder. 

 

Fra mandag morgen er medarbejderne i Friskolernes Hus igen ved telefonerne og klar til at rådgive, og vi vil holde jer orienteret med informationer så snart, de er tilgængelige. Er der noget, der brænder på, så kan jeg træffes på mobilen.

 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12