fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Bedre normeringsregler - bare ikke for friskolerne

Regeringen udelukker friskolernes daginstitutioner fra aftalen om bedre normeringer i dagtilbud
Kategori Presse og politik
18.02.20

Regeringen og dens støttepartier har lavet en aftale om fordelingen af 500 millioner kroner til daginstitutionerne, der skal sikre mere personale i daginstitutionerne. Det er op til kommunerne at fordele pengene.

Aftalen om udmøntning af midler til bedre normeringer i dagtilbud udelukker dog ’private daginstitutioner’ fra at få del i midlerne. Dette for at undgå, at daginstitutioner, der drives med profit for øje, kan få del i midlerne. Problemet er dog, at man har overset, at de såkaldte »privatinstitutioner« oftest er selvejende og eventuelle overskud går til formålet - altså institutionen. Derved kommer en stribe friskoler med egne børnehaver og vuggestuer i klemme. Af de 340 medlemsskoler i FRISKOLERNE har 115 skoler tilknyttet en børnehave og heraf har 55 desuden en vuggestue. I alt er der 3.100 børnehavebørn og 600 vuggestuebørn i tilknytning til friskoler rundt om i landet.

Disse daginstitutioner er alle selvejende og organisatorisk forankret i enten en selvstændig bestyrelse eller en fælles bestyrelse for den samlede institution. Der udarbejdes særskilte regnskaber, hvilket giver demokratisk gennemsigtighed, og der er ikke mulighed for at trække penge ud til »profit« for enkeltpersoner. Jf selveje-formen skal eventuelt overskud anvendes til formålet. 

Hvorfor udelukke selvejende daginstitutioner?
I Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, viser en undersøgelse blandt medlemmernes institutionerne, at kun små 10% af daginstitutionerne er godkendt som ”private leverandører af dagtilbud” og altså har mulighed for at trække profit ud. De resterende 90% af de ’private’ dagtilbud efter dagtilbudslovens terminologi er etableret som en selvejende non-profit organisation. 

Disse er ofte drevet af forældre eller pædagogiske ildsjæle for at bevare små dagtilbud i nærmiljøet i mindre landsbyer, hvor den kommunale institution er lukket. De giver forældrene mulighed for kortere transporttid og børnene et mindre og tryggere hverdagsmiljø de steder i Danmark, hvor forældrene har lang transporttid og børnene derved lange dage i daginstitutionen.

En del af disse er tilknyttet selvejende friskoler, Rudolf Steiner institutioner eller små skov-institutioner, eller som nævnt drevet af en lokal forældrekreds.

I DLO og FRISKOLERNE efterlyses der nu svar på, om man med aftalen har ønsket at udelukke børn også i disse selvejende daginstitutioner fra bedre normeringer, eller om det alene har været hensigten at udelukke børnene i privatejede daginstitutioner? 

Friskolernes daginstitutioner er ikke "profit-institutioner"
»Dette her er meget problematisk. Vi taler om selvejende daginstitutioner, som ikke får andel i de midler, der tilføres området, fordi man sprogligt er gået galt af lovtekst og almindelig tale. Det er jo helt absurd, at de små daginstitutioner, som er koblet til rigtigt mange friskoler, ikke kan få del i midlerne, alene fordi de via betegnelsen i dagtilbudsloven bliver udelukket. Der er tale om små insitutioner, der ikke er sat i værk for at generere overskud og i øvrigt kun må anvende eventuelle overskud til formålet, som er børnepasning«, siger Peter Bendix Pedersen, der er formand i FRISKOLERNE. 

»Det er da absurd, at man er så allergisk overfor begrebet "privat", at man ender med at forskelsbehandle temmelig uhensigtsmæssigt, er jeg sikker på. Samtidigt er de små daginstitutioner jo i konkurrence med andre institutioner, så hvis normeringerne stiger generelt, må friskolernes daginstitutioner følge med. Men, hvem skal betale regningen? Det vil i praksis være forældrene. Det er både urimeligt og uhensigtsmæssigt, hvis man samtidigt er optaget af ikke at skabe ulighed i det her samfund. Det kan jo have den slagside, at nogle forældre må fravælge en ønsket institution på grund af for høj forældrebetaling.«, påpeger Peter Bendix Pedersen.

Fare for A og B institutioner
De private daginstitutioner (selvejende såvel som privatejede) har mulighed for at skrue på forældrebetalingen. Aftalen har derfor, i den form den umiddelbart har nu, en risiko for at skabe A og B hold af daginstitutioner, hvor de små ildsjæle- og forældredrevne dagtilbud i landdistrikterne enten har dårligere normeringer end de øvrige dagtilbud, eller kun bliver tilgængelige for velstillede forældre på grund af en forhøjet forældrebetaling. 

Også Tanja Krabbe, sekretariatsleder i DLO, undrer sig over aftalen - »I forhold til ønsket om at udelukke børnene i de privatejede daginstitutioner fra midlerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at daginstitutionerne efter vores erfaring sjældent genererer profit, selv hvor de har en virksomhedsform, der ville tillade det. Daginstitutionsområdet er simpelthen ikke et profitabelt forretningsområde i Danmark – og godt for det – og derfor har større virksomheder heller ikke hidtil set et marked her. Derimod er de privatejede daginstitutioner ofte drevet af et par erfarne pædagoger, enten med ønsket om enten at drive daginstitution i et område, hvor kommunen ikke opfyldte behovet for børnepasning, eller fordi de har en særlig faglig iver efter at drive daginstitution efter netop deres værdier«.

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12