fjern søgeboks

Brug Kommunernes Skoletrafiktest som pejlemærke

Kommunernes Skoletrafiktest undersøger hvert år grundskolernes undervisning i den obligatoriske trafikundervisning. De seneste år har COVID-19 måske påvirket jeres trafikundervisning, så brug evt. testen til at få overblik over, hvad I med fordel kan tage fat på i det nye skoleår. Læs mere her.
Af: Søren Stein Brinck, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
31.05.22

Kommunernes Skoletrafiktest undersøger årligt, om grundskolerne (folke-, privat- og friskoler) underviser i den obligatoriske trafikundervisning. Formålet med testen er at styrke trafikundervisningen og dermed sikre, at alle elever - når de forlader 9. klasse – har fået undervisning i, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken til fods, på cykel og i samspil med andre. Hermed giver skolerne et vigtigt bidrag til, at ingen elever skal komme alvorligt til skade eller blive dræbt i trafikken.

Testen indeholder et kort spørgeskema med syv spørgsmål, der omhandler, hvad jeres skole har gjort i skoleåret 2021/2022. Der bliver spurgt ind til trafikundervisning, og om jeres skole har en færdselskontaktlærer og en trafikpolitik. De seneste år har været særlige år præget af COVID19. Det har eventuelt påvirket jeres trafikundervisning. Ved at besvare testen, får I et overblik over, hvor I står nu, og hvad I kan tage fat på i det nye skoleår.

Blandt alle privat- og friskoler som besvarer testen, trækkes der lod om gratis deltagelse i det årlige færdselskontaktlærer kursus (afholdes i september måned). Herudover vil Rådet for Sikker Trafik ekstraordinært gennemføre gratis gæstelærer-undervisning i udskolingen på udvalgte privat- og friskoler. Alle skoler som besvarer testen, vil primo november modtage mail med anbefalinger og inspiration til trafikundervisning.


Skoletrafiktesten - hvornår og hvordan?
Spørgeskemaet udsendes af analysebureauet Epinion den 14. juni 2022 til skolens skoleleder (inden da har Epinion kontaktet skolens skolesekretær for at få kontaktoplysninger). Frist for svar er den 15. august 2022.

 

LÆS MERE om kommunernes Skoletrafiktest HER.

 

OBS. Friskoler skal stå-mål-med folkeskolens undervisning i færdselslære
Privat- og friskoler skal I ifølge Børne- og Undervisningsministeriet sikre en trafikundervisning, som står mål med folkeskolens undervisning i færdselslære. Kommunernes Skoletrafiktest indgår ikke som en del af ministeriets tilsyn med privat- og friskolerne, men ministeriet fremsendes resultaterne til orientering, så de er orienterede om, hvordan det står til med trafikundervisningen på landets skoler.

Har du spørgsmål til indholdet i Kommunernes Skoletrafiktest, så kontakt Rådet for Sikker Trafik på trafiktest(at)sikkertrafik.dk

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12