Den 21. februar bragte Politiken en helsidesartikel baseret på interviews med to københavnske skoleledere. De to ledere reflekterer i artiklen lidt over en ubehagelig fornemmelse, de begge har. Nemlig den fornemmelse, at Frie Grundskoler er en slags pengemaskiner, der indmelder fagligt svage elever, sikrer sig statstilskuddet, som hvert år afgøres d. 5/9, hvorefter de straks smider de dårligste af eleverne ud af skolen igen. Og så er det op til folkeskolen at forsøge at hjælpe de stakkels børn. For at ingen skal være i tvivl, har avisen forsynet artiklen med en tegning af en privatskolemand i sort jakkesæt, der korporligt sparker en elev lige over i favnen på en flink folkeskolelærer. Det er dog ikke så meget, de stakkels børns skæbne, der beklages, men derimod den forfærdelige konsekvens, at folkeskolernes karaktergennemsnit påvirkes negativt (!), og dermed står folkeskolerne sig urimeligt dårligt i sammenligningen med privatskolerne.
Politikens forsøg på at kaste smuds på de frie grundskoler i Danmark, kan jeg kun vurdere som forudindtaget, usagligt og useriøst. Nu melder spørgsmålet sig selvfølgelig: Hvad så, når Politiken skriver om Brexit, syriske flygtninge, det danske sundhedssystem ... områder, hvor min viden og efterfølgende stillingtagen er meget afhængig af den avis, jeg har valgt at abonnere på? Er det kun i mit eget fagområde, at jeg ikke kan stole på sagligheden i Politikens dækning? Forhåbentligt.
Fordomsfuld dækning
Disse fordomsfulde og misforståede rygrads-refleksioner fra de to skoleledere præsenterer Politiken i et stort opsat interview, hvor det får lov at stå helt uimodsagt. Jeg ved, at Friskoleforeningen har kontaktet Politiken med et forslag om, at artiklen følges op med et interview med bl.a. mig for om muligt at nuancere billedet. Men journalist Pernille Mainz takkede nej.
Jeg formoder, at Pernille Mainz mener, at hendes artikel belyser problemstillingen nuanceret og sandfærdigt - altså efter Politikens målestok. Oven i købet vælger Politiken dagen efter at skrive en leder, der forholder sig ensidigt til de to skolelederes mavefornemmelser, som om interviewet har givet en sandfærdig beskrivelse af det danske skolesystem.
Lederskribent jbn sætter tydeligvis heller ikke barren højt, hvad angår saglighed. Det ses, at jbn uden videre har ladet sig overbevise af de to skoleledere: Det er simpelthen for galt, at privatskolerne bare tager pengene og lader folkeskolen tilbage med ansvaret og besværet med de krævende elever. (Hertil vil jeg gerne påpege, at vi på min friskole ikke oplever arbejdet med de særlige elever, der har behov for hjælp, som et besvær. Tværtimod!).
Er jeg her vidne til Politikens standard, hvad angår lødighed og saglighed? Politiken bruger de to skolelederes udokumenterede udtalelser til at foreslå, at der skal skæres i privatskolernes statstilskud, hvilket ville have en voldsom konsekvens, ikke bare for min skole, men for hele det danske skolesystem.
Avisen tegner et fordomsfuldt og usandfærdigt billede baseret på smålige følelser som grundlag for en politisk diskussion. En diskussion, som kunne give et nuanceret blik på kvaliteterne og problemfelterne ved den unikke danske skoletradition, hvor et samarbejde mellem folkeskoler og frie grundskoler udgør en favnende vifte af nært beslægtede, men samtidigt meget forskellige skoletilbud.
I Danmark foregår der en gensidig udveksling af elever mellem de to skolesystemer, hvilket ikke er et onde, men kan være netop den ny chance for den ulykkelige elev, der føler sig overset eller ikke-set, utilpasset eller af andre grunde ikke får hverken glæde eller fagligt udbytte af sin skolegang. Gensidigheden har Politiken helt overset. Pernille Mainz' og jbn's historie handler bare om harme og forargelse.
Vi hjælper eleven med at genfinde selvværd og livsmod efter kuldsejlede folkeskoleforløb
Nu forholder det sig som sagt sådan, at jeg selv er skoleleder på en af de privatskoler, som mine to kolleger taler om. I de mange år jeg har været ansat på Mariendal Friskole beliggende på Vesterbro, København, mindes jeg, at vi en gang, måske to, har truffet den vanskelige beslutning at bortvise en elev - og sidste gang er mere end femten år siden.
Som modvægt til Politikens sandhed om privatskolerne, kan jeg fortælle, at jeg flere gange om ugen får opringninger og mails fra ulykkelige forældre, hvis barn er i mistrivsel i folkeskolen. Mistrivsel kan skyldes meget, og ansvaret kan helt sikkert ikke altid tilskrives folkeskolen, men mistrivsel afstedkommer næsten altid faglige problemer.
Mange friskolers styrke er netop at kunne skabe trivsel. Når vi på Mariendal Friskole har "samlet eleven op" efter et ødelæggende ophold i folkeskolen (for nu at bruge det samme konfronterende sprog som de to skoleledere), det vil sige, når eleven har genfundet sit selvværd og sit livsmod, så må vi se, hvor langt vi når med det faglige. Det er totalt misforstået, at friskolerne konkurrerer med folkeskolerne på karakterniveau.
Intet kunne interessere mig mindre - og det er ærlig talt skuffende, at de to folkeskoleledere måler deres egen succes på skolens karaktergennemsnit. I virkeligheden tænker friskolemennesker mindre på konkurrencen med storebror og mere på at være en del at et fælles skolevæsen. Men hvis jeg skal gå ind på konkurrencetænkningen, så konkurrerer vi snarere på at skabe nogle rammer, hvor børn og forældre har det godt og er glade.
Besøg os og drop grøftegraveriet. Vi har brug for broer
En af mine pointer er, at Politiken ikke kan være dette journalistiske niveau bekendt. Det mindste, man kan forlange af en seriøs avis, er da, at journalisten oprigtigt forsøger at belyse en sag fra flere vinkler, når det er muligt. Det er det muligvis ikke i Aleppo under et bombardement, men Pernille Mainz har alle muligheder i denne sag: Kom dog på besøg på Mariendal Friskole. Tal med nogle af de forældre, som mener, at vi har været redningen for deres barn. Tal med nogle af vores elever, som er flygtet fra folkeskolen. Tal med mig om, hvordan vi engagerer os i det sociale ansvar, som lederskribent jbn mener, at vi forsømmer. Vis en smule nysgerrighed, for pokker!
En anden og vigtigere pointe: Politiken, visse folkeskoleledere samt visse politikere har stirret sig blinde på et konfliktfelt mellem den offentlige og den private skole (som faktisk er meget mere offentlig, end I forstår). Disse artikler og andre som dem er spadestik, der graver dybe grøfter midt ned gennem et smukt og ambitiøst skolesystem.
Hvor ville det klæde Politiken, hvis avisens skoledækning havde til formål at skabe indsigt og konstruktiv dialog om mulighederne i et frugtbart samarbejde. Ja, Politiken kunne måske være med til at bygge broer, som de to skoleledere fra Holbergskolen og Nørre Fælled Skole kunne spadsere over i stedet for, at de som nu skal stå og råbe hen over hovederne på Politikens grøftegravere.
