fjern søgeboks

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

Den frie Lærerskole udbyder i efteråret 2021 en række diplommoduler og uddannelser for dig, der er ansat på en fri skole.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
06.05.21

En Pædagogisk diplomuddannelse (PD) er kompetenceudvikling inden for pædagogik, undervisning, supervision, ledelse eller organisationsudvikling.

I PD-uddannelsen kan du arbejde med udfordringer og udviklingstendenser i pædagogisk praksis, eller bruge uddannelsen til at specialisere dig på et særligt fagligt, pædagogisk, ledelsesmæssigt eller organisatorisk felt.

En Pædagogisk diplomuddannelse 

  • er kompetencegivende
  • er modulopbygget og omfatter 60 ECTS-point
  • kan tages både som fuldtids- og deltidsuddannelse
  • kan sammensættes fleksibelt med kombinationer af moduler fra andre diplomuddannelser
     

Modulerne på Den frie Lærerskole er godkendt af Den Statslige Kompetencefond, og der kan søges støtte til undervisning, materialer og transport.
 

Aktuelle moduler lige nu er:

  • "Frihedssyn og pædagogisk praksis".
    Til den frie, folkelige skole, på papiret og i praksis: Bliv klogere på, hvordan man kvalificerer og udvikler skolens særlige position og opgave som fri skole.
    Modulet består af 2 internater i perioden august 2021-januar 2022.
     
  • ’Vejledning for friskoler, efterskoler og højskoler’
    PD´en gør dig i stand til at identificere, analysere, udvikle, organisere og evaluere en differentieret vejledningspraksis i forhold til skolens øvrige tilbud og værdigrundlag. Modulet består af en introdag mandag den 30.08.2021 kl.10.00-16.00 og to internater i september og november
     
  • ’Anvendt scenekunst’
    Vær med til at udvikle drama eller teater på din skole og arbejde både teoretisk og praktisk med anvendt scenekunst.
    Modulet afholdes som to gange tre-dages i september og november.
     
  • 'Skoler i en global verden’
    Skal du formidle kultur på jeres skole kan du her få redskaber og viden til at reflektere over, hvordan kulturformidling også bliver et dannelsesprojekt og samtidig møde nogle af stjernerne inden for interkulturel læring. Modulet er inkl. deltagelse i den internationale "Togetherness Konference", hvor de to pædagogiske stjerner Gert Biesta og Michael Byram deltager. Afholdes som to internater i oktober og november.
     

Modulerne kan tages enkeltvis og er alle godkendt af Statens Kompetencefond, så der kan søges om støtte til undervisning, materialer og transport.

Har du spørgsmål til indhold, afvikling eller andet praktisk, så kontakt gerne Den frie Lærerskole: Kursusleder Bent Hansen, bent@laererskolen.dk.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12