fjern søgeboks

Ekstra informationsmøde om den nye arbejdstidsaftale den 31. januar 2022

FRISKOLERNE afholder et ekstra informationsmøde om den nye arbejdstidsaftale den 31. januar 2022 i Friskolernes Hus kl. 13-16.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Administration
03.12.21

Arbejdstidsaftalen, der træder i kraft 1. januar 2022, har stor betydning for skolens planlægning af lærernes opgaver og arbejdstid.
Derfor opfordrer vi til, at skoler, der endnu ikke har deltaget, tilmelder sig dette ekstra informationsmøde.

D. 1. januar 2022 træder første del af den nye arbejdstidsaftale i kraft. Denne første del består af et nyt samarbejdsspor, som indeholder målsætninger, grundlag, skoleplan, samarbejdsmøde, opsamling og brug af fælles viden + drøftelser undervejs med TR.

Samarbejdssporet skal danne grundlag for et forpligtende samarbejde, skabe gennemskuelighed og overblik over arbejdstiden og prioriteringen af lærernes opgaver samt styrke grundlaget for et godt arbejdsmiljø. Det er med andre ord et vigtigt stykke arbejde, der ligger forud for planlægningen af skoleåret 2022-2023, hvor aftalen skal være fuldt ud implementeret.

Havde skolen ikke mulighed for at deltage i de 4 informationsmøder der blev afholdt i oktober og november måned 2021, så åbner Friskolerne her op for en ny mulighed for at høre om samarbejdssporet, der har virkning fra 1. januar 2022 og de nye arbejdstidsregler, der har virkning fra 1. august 2022.

Såvel samarbejdssporet som de nye arbejdstidsregler har stor betydning for skolens planlægning af lærernes opgaver og arbejdstid for skoleåret 2022-2023, hvorfor vi opfordrer de skoler, der endnu ikke har deltaget, til at tilmelde sig dette ekstra informationsmøde.

Informationsmødet afholdes d. 31. januar 2022 i Friskolernes Hus kl. 13.00-16.00.
Tilmelding HER


Informationsmødet den 10. januar afholdes stadig i Friskolernes Hus kl. 13.00-16.00.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12