fjern søgeboks

Elever i grundskolen sendes midlertidigt hjem og skal fjernundervises fra og med den 15. december

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har besluttet, at elever i grundskolen sendes midlertidigt hjem til fjernundervisning. SFO, klubtilbud m.v. er også omfattet af hjemsendelsen. Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
09.12.21

Børn (både vaccinerede og ikke-vaccinerede) i grundskolen hjemsendes fra og med onsdag den 15. december 2021 og frem til og med den tirsdag den 4. januar 2022.

SFO’er og klubber er ligeledes lukkede i samme periode. Det betyder at sidste dag på skolen for eleverne er tirsdag d. 14. december.
Kilde: Nyhed fra Undervisningsministeriet 

Nødundervisning på de dage, hvor der ikke er juleferie
Der vil være nødundervisning – fx i form af virtuel undervisning – på de dage, hvor børnene ikke har juleferie.

Læs om krav til nødundervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside
Læs mere detaljeret om krav og muligheder i bekendtgørelse om nødundervisning.

Skolestart og fjernundervisning efter nytår
Hvis skolen har første skoledag efter nytår den 3. januar, vil der være fjernundervisning mandag den 3. januar og tirsdag den 4. januar, mens der er almindelig skoledag fra onsdag den 5. januar. 
Læs om gode råd til fjernundervisning på EMU - UVM's digitale læringsportal. 

Nødpasning
De nuværende regler for nødpasning fortsætter. Nødpasning gælder for følgende grupper: 

  • Elever indskrevet i børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.
  • Elever på alle klassetrin, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder begrundet i forholdene i hjemmet.

Kilde: Nyhed fra Undervisningsministeriet 

Læs mere i Undervisningsministeriets Spørgsmål/svar, som opdateres jævnligt

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12