fjern søgeboks

Få en gratis EU-dag på jeres skole - ansøg FRISKOLERNE om midler nu

FRISKOLERNEs medlemsskoler kan i 2020 få støtte til aktiviteter, der har fokus på det europæiske fællesskab. Midlerne er bevilliget af Europa-Nævnet, og skal bruges inden udgangen af 2020.
Af: Jakob Clausager Jensen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
29.09.20

Lav et EU-arrangement på jeres skole, og få støtte fra Europa-nævnet
Det er ved at være sidste mulighed, hvis I ønsker at benytte muligheden med at få et gratis EU-dag på skolen. Bevillingen udløber 31. december 2020, og pengene skal derfor være brugt inden da.
Læs mere her.

Her er et par forslag til arrangementer:

1. Grænseløse mål:
Europa og verdensmål for bæredygtighed – en workshop på skolen for både elever og forældre.
Hele Europa arbejder sammen om at løse verdens store udfordringer i forhold til klima, fødevarer, migration, plastik og meget mere. Vi er alle med til at bidrage til løsningerne. MUNDU holder oplæg på skolen med quizzer, fortællinger, debat og korte film om verdens tilstand og det europæiske samarbejde for at nå målene inden 2030.

Indhold:
• hvad handler verdensmålene om
• hvad gør EU
• hvad kan du og din familie selv gøre derhjemme
 

2. Mål for forandring 
EU og verdensmål for bæredygtighed – et forløb om de 17 verdensmål med kreative aktiviteter, mobiler og et lokalt forandringsprojekt.
EU arbejder sammen om at løse verdens store udfordringer i forhold til klima, fødevarer, migration, plastik og meget mere. Dette forløb viser vej for eleverne, så de får inspiration til at bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forløbet indeholder et online undervisningsmateriale, et orienteringsløb i skolens lokalområde med en konkurrence og inspiration til skolens eget forandringsprojekt. Projektet gør eleverne klogere på verdens situation, og hvordan EU, den danske regering og FN arbejder hen mod en mere bæredygtig verden i 2030.

MUNDU kommer på besøg en aftalt dato og introducerer eleverne samt afvikler orienteringsløbet i samarbejde med skolens lærere.
For elever i alle aldre.


3. Oplæg ved Elena Askløf og Peter Laugesen fra www.voreseuropa.dk
Oplæg om europas unge.


4. Gratis rollespil om EU udført på skolen
DEO undervisning tilbyder rollespil for elever i 7.-10 klasse. Rollespillet udføres af DEO's meget dygtige undervisere ude på skolen. Et rollespil kan have fra 30 til 110 elever. Det er gratis i 2020, hvis man bestiller gennem FRISKOLERNE - kontakt: jcj(at)friskolerne.dk.
Læs mere om rollespillet i Magasinet Friskolen fra oktober 2019.
 

Hvordan søger jeg penge
FRISKOLERNEs medlemsskoler kan i 2019-2020 ansøge om maksimum 5.000 kr til at arrangere aktiviteter for skolens elever med fokus på det europæiske fællesskab. Pengene er bevilliget af Europa-Nævnet.
Søg om midler til at dække jeres aktivitet ved at skriv til Jakob Clausager Jensen på jcj(at)friskolerne.dk. Man kan forvente svar på sin ansøgning inden for et døgn.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12