fjern søgeboks

Få styr på idræt og bevægelse med Dansk Skoleidræt

Dansk Skoleidræt har en masse bud på, hvordan bevægelse inkluderes i skolehverdagen. I december tilbyder de fx en gratis bevægelsesjulekalender med daglige brain breaks. Læs mere her.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration
09.11.22

Er I gode til at integrere bevægelse i de boglige fag, i frikvartererne eller i andre af skolens arenaer? Hvis ikke, så har Dansk Skoleidræt en masse bud på, hvordan I gør netop det.

Helt aktuelt er de på banen med den årlige BEVÆGELSESJULEKALENDER, hvor jeres klasser hver skoledag i december gratis kan få en sjov brain break, der giver smil på læben og et aktivt afbræk fra undervisningen. Den er digital, og man kan tilmelde sig julekalenderen her.

I samme ånd findes Dansk Skoleidræts øvelsesdatabase, som giver konkrete tips til at integrere bevægelse i alle skolens fag og på alle klassetrin.

Idrætsfagets interesseorganisation
Dansk Skoleidræt er også idrætsfagets interesseorganisation, som arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for faget idræt i grundskolen. Af den grund er deres hjemmeside fyldt med inspiration, tips og materialer om alle fagets indholdsområder.

Det er også muligt at tilmelde sig nyhedsbrevet ”Nyt fra skoleidrætten”, som byder på en bred pallette af informationer om aktuelle kampagner, tilbud og viden. På samme vis findes nyhedsbrevet ”Ugens øvelse”, som hver mandag giver inspiration til bevægelsesaktiviteter i forskellige fag og klassetrin. Dansk Skoleidræts nyhedsbreve kan tilmeldes her.

 

OBS. Dansk Skoleidræt er en landsdækkende idrætsorganisation, der som den eneste organisation i Danmark er forankret i både skoleverdenen og idrætsverdenen. Organisationens overordnede mål er at fremme læring og trivsel gennem idræt og bevægelse for alle elever i skolen.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12