fjern søgeboks

Fællesskabets kraft

International konference om fællesskabets kraft.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
09.02.18

Hvad vil det sige at arbejde for det fælles bedste?

Hvad indebærer det at udvikle en følelse af indbyrdes afhængighed og en fælles fremtid,?

Hvori består kraften i ”at høre til”?

Disse temaer vil den 11. oktober 2018 være bærende for den internationale konference »The power of belonging«, som Dansk Friskoleforening, Højskolerne, Efterskolerne og Den frie Lærerskole inviterer til.

Ved konferencen er der fokus på skoler som demokratiske institutioner. Vi vil undersøge, hvordan skole og uddannelse kan understøtte og udvikle individuelle kompetencer og færdigheder, der bidrager til demokratisk forståelse og samfundsengagement gennem dét at ”høre til”.

Konferencen »The power of belonging« fokuserer på dét at forstå sig selv i en bredere sammenhæng – fra det lokale til det globale perspektiv. Uden en klar følelse af tilhørsforhold er det svært at dyrke troen på almindeligt accepterede fælles værdier og mål.

Hvordan kan vi hjælpe unge mennesker med at navigere i en verden præget af kompleksitet og opdeling på en måde, der giver dem mulighed for at bevare troen på sig selv og bidrage i en bredere sammenhæng?

Tid, sted, forløb
Den 11. oktober 2018, Den frie Lærerskole i Ollerup.

Professor Naomi Katznelson leder konferencen, og hovedtalerne er: Tue Halgreen, OECD, Professor Jan Masschelein, University of Leuven, Dr Kelly Allen, University of Melbourne. 
Desuden får deltagerne mulighed for at vælge én af syv workshops. Konferencen kan udvides med skolebesøg eller overværelse af et fagligt symposium. Såvel indhold som form vil bære præg af kraften ved at være en del af et fællesskab.

<link https: www.friskoler.dk the-power-of-belonging-conference external-link-new-window internal-link>Tilmelding og program

Konferencen The power of Belonging er den anden internationale konference. Den første konference »Togetherness as motivation« samlede 200 deltagere fra ind- og udland i efteråret 2016.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12