Som en del af det, vi er fælles om i forskellighedernes fællesskab – FRISKOLERNE, vil vi gerne opfordre til, at man lokalt, på den enkelte friskole, sætter fortællingen i centrum den 20. marts. I år er temaet på den verdensomspændende fortælledag: ”Myter, legender og eposser”.
Vi er rigtig mange friskoler, som bruger fortællingen i vores pædagogiske praksis - til morgensamling eller måske på skemaet som fag.
Fortællingen kan noget ganske særligt
”Det er først og fremmet gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller identitet og handling” (Bruner). Eller som Karen Blixen siger det helt enkelt, frit oversat: ”Når vi fortæller, sætter vi livet på plads”. Det er, med andre ord, gennem fortællinger, vi bliver klogere på, hvem vi er og måske endnu vigtigere; hvem vi gerne vil være. Og lykkes livet ikke altid helt, som vi havde forestillet os det, så er det i fortællingerne, vi kan finde håb og tro på verden. Vi kan høre eventyr, hvor mennesker må gå så grueligt meget igennem for til sidst alligevel at klare skærene og komme hele ud på den anden side.
Men fortællingen kan så meget mere end det. Vi kan blive oplyst, overrasket, forundret, måske forandret. Fortællingen – det levende ord – åbner for, at alle kan være med. Du får lov at sidde og lytte og danne dine egne indre billeder. Og når vi fortæller vores liv for hinanden, hvad enten det er en del af vores mytiske arvegods, et eventyr eller egne oplevelser, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes.
Fortællinger inviterer de, der lytter, indenfor
Det er derfor, at det er en oplagt mulighed at vise verden, eller bare de nærmeste naboer, hvem vi er, ved at åbne dørene til friskolen på vid gab. Invitere forældre, naboer, byen, seniorklubben, virksomheder indenfor til en god fortælling. På den måde får vi både fortalt noget om, hvordan man også kan lave skole, samtidig med at vi får levendegjort en god fortælling for flere end os selv.
Vi får synliggjort, at fortælling er en vigtig del af mange friskolers pædagogiske praksis, og at den har en vigtig betydning - både for den enkelte og for fællesskabet. Fortælling er en fuldt ud gyldig og anerkendt pædagogisk metode, som har vist sit værd gennem mange år. Som forfatteren, A.S. Byatt, siger: ”At fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation”.
Der er rigtig mange gode argumenter for at fortælle, og når nu det er noget, rigtig mange friskoler gør i forvejen, så er der ikke ret langt til også at være med på fortælledagen.
I mange år har biblioteker og lokale fortællekredse gjort en stor indsats for at holde fortællingen levende. Vi kan støtte op om Verdens Fortælledag hvert år den 20. marts, bidrage til at øge kendskabet til ”fortælling” og samtidig fortælle noget om, hvem vi er! Det kan ligefrem være, at der kommer en god fortælling om, at FRISKOLERNE er med til ”Verdens fortælledag”.
Den fortælling, håber jeg, at FRISKOLERNE vil være med til at fortælle.
God fortælledag!
