Artikel i Magasinet FRIskolen
Et restaurantlokale i Stevns.
En konfirmandstue i Vejen.
Eller måske skoledag i skiftehold på Østerbro.
Friskoler over hele landet har allerede lagt planer for, hvordan de kan tage deres ældste elever tilbage til skolen - og de er utålmodige.
"Jeg tror ikke, at eleverne har godt af at være hjemme til august. Jeg er bange for, at der vil være personlige omkostninger, vi slet ikke forstår omfanget af," siger Torsten Bo Kristensen, skoleleder på Bordings Friskole på Østerbro i København og fortsætter.
"Du finder nok ikke en skole med færre kvadratmeter (pr. elev - red.) end vores - så jeg kan ikke se, hvad der står i vejen for at løse udfordringerne og få eleverne tilbage."
På Bordings Friskole vil de køre eleverne i skiftehold hen over dagen med rengøring imellem skiftene. På Stevns Friskole på Sydsjælland har skoleleder Rasmus Englund lavet aftaler med hoteller og restauranter i området, der er parate til at udlåne deres tomme lokaler til friskolens ældste elever.
"Jeg er ikke så bekymret for det faglige, men der er begyndt at komme en mathed i familierne, og det rammer specielt de mest sårbare af vores unge," siger han.
Friskoleledernes bekymring underbygges af en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening der viser, at hver anden folkeskolelærer oplever, at én eller flere elever slet ikke deltager i den digitale nødundervisning. I halvdelen af tilfældene handler det om fagligt svage elever, mens to ud af fem fraværende elever kommer fra udsatte hjem. Også tosprogede elever skiller sig ud i fraværstallene.
"Jeg er personligt i kontakt med de børn og familier, som jeg ved at mest pressede. Det kan være børn i plejefamilier. Når skolen er væk, forsvinder for nogle af disse børn det sidste faste holdepunkt i deres liv," siger Rasmus Englund fra Stevns Friskole.
Rejser vi fra Sjællands østkyst til Vejen i Jylland, møder vi Lars Friis Sørensen. Han har fået styr på Vejen Friskoles undervisning af de yngste elever. Han oplever, at de yngste så småt har vænnet sig til den nye hverdag, og han vil nødig rive tæppet væk under dem igen for at få plads til de store elever. Men der er andre muligheder, som allerede ligger klar.
"Vi har både forsamlingshus, multihus og konfirmandstue i gåafstand, som vi kan låne. Og udskolingslærerne er jo allerede på arbejde med fjernundervisning. Så ja, jeg vil godt kunne tage de store elever tilbage," siger han.
Som hans kolleger er han bekymret for at lade de ældste bliver i hjemmene helt frem til august, og vil derfor strække skolens ressourcer langt for at rumme de ældste. Et eksempel på personalets fleksibilitet er skolens buschauffører, som nu gør rent hele dagen i stedet for at sidde bag rattet.
Friskolernes udmelding kommer på et tidspunkt, hvor folkeskolen tydeligt melder fra og vil fortsætte fjernundervisningen helt frem til slutningen af juni.
Politiske udmeldinger
"Det er helt umuligt at få plads til flere elever. Det er der hverken lokaler eller personale til," lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og bakkes op af Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
"Vi skal indstille os på nødundervisning frem til sommerferien(...)Jeg håber og tror vi kan åbne skolen efter sommerferien igen. Måske med reduceret timetal."
Og til sidst formanden for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard, der som de to foregående udtaler til Politiken den 20. april.
"Kapaciteten i både dagtilbud og skoler er udnyttet til det yderste allerede nu."
De friskoler, vi har talt med, anerkender fuldt ud, at skolernes muligheder er vidt forskellige. Og vi har også talt med friskoleledere, som ikke kan se de ældste elever komme tilbage under de nuværende restriktioner i forhold til afstand, håndvask mv. Det rejser spørgsmålet, om ikke politikerne burde lade den 'lokale dømmekraft' gælde frem for at fortsætte med generelle forbud?
"Jeg kan godt se, at det handler om samfundssind. Hvorfor skal vi have det bedre i Nordjylland, end eksempelvis i København. Men jeg bliver harm, når jeg hører om åbninger i samfundet, som er langt sværere at styre. Mine 22 ældste elever trænger til at komme væk hjemmefra. Være sammen med deres venner og få den undervisning, de fortjener. Vi kan skabe rammerne og have fuld kontrol over det, det er jeg sikker på," siger Charlotte Kjeldgaard, skoleleder på Klim Friskole og suppleres af Rasmus Englund fra Stevns Friskole.
"Politikerne er bange for at lægge sig ud med lærerne. Luk dog op for de skoler, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt."
På Christiansborg forhandles der i skrivende stund (23. april) om næste fase af genåbningen. Og grundskolernes ældste klasser er ifølge Politikens politiske journalister, 'slet ikke på dagsordenen'.
"Der snakkes meget om den økonomiske konsekvens af coronaen. Men hvad med de menneskelige. Det er ikke i børnenes tarv at blive udelukket fra at være i skole," siger Rasmus Englund fra Stevns og bakkes op af formand hos FRISKOLERNE Peter Bendix Pedersen, som opfordrer politikerne til ikke at gå efter laveste fællesnævner.
"Det vigtigste må være, at så mange elever som muligt kommer i skole. Det må stå foran alt andet. Og måske kan enkelte skoler ikke løse udfordringen med de ældste elever, men det må bare ikke stå i vejen for de, som har muligheden. Det er altså børns trivsel, vi taler om her," siger han.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som desværre ikke har kunne nå at svare. Hun svarer imidlertid værten i DR Deadline d. 22. april på samme spørgsmål: Har Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening taget beslutningen for dig, om skolerne skal holdes lukket for de ældste?'
"Vi har som regering ikke truffet en beslutning endnu. Og som statsministeren siger, så afhænger alt af, hvordan vi opfører os (...)og det samlede smittebillede," siger hun.
