fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

”Giv friskolerne ro og sæt folkeskolen fri”, skriver forældre og lektor, Niels Jakob Pasgaard

Lektor ved pædagoguddannelsen på VIA UC og forældre ved Den Fri Hestehaveskole, Niels Jakob Pasgaard, opfordrer regeringen til, i stedet for at skyde skylden for folkeskolens deroute over på de frie skoler, at kanalisere de nødvendige midler til folkeskolen, og give friskolerne ro og sætte folkeskolen fri. Læs artiklen, der blev bragt i Politiken Skoleliv den 9. oktober 2019.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori Pædagogik og skoleliv , Presse og politik
11.10.19

Lektor, og forældre ved Den Fri Hestehaveskole, Niels Jakob Pasgaard, har givet os lov til at bringe denne artikel, der blev bragt i Politiken Skoleliv den 9. oktober 2019.

"Socialdemokraternes forsøg på at skabe uro om de frie grundskoler er en afledningsmanøvre. I stedet burde de fokusere på at få folkeskolen væk fra den læringsrevolutionerede reformbane og igen gøre den til folkets skole, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard.

Som ny undervisningsminister har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gentagne gange gjort det klart, at hun er den tidligere undervisningsministers diametrale modsætning: Hvor Merete Riisager (LA) eksperimenterede med kortere skoledage og mere frihed til folkeskolen, vil den nye minister sikre ro om folkeskolereformen, lyder det.

Anderledes ser det dog åbenbart ud med de frie skoler; dem vil ministeren ikke give ro. I stedet foreslår hun og regeringen at nedsætte koblingsprocenten til et historisk lavt niveau på 71 procent - et niveau, der siden 1992 kun tidligere er nået i en ganske kort periode fra 2014-2015 under den forrige socialdemokratiske regering.

Socialdemokraternes begrundelse for forslaget er, at flere forældre skal vælge folkeskolen. Men når flere og flere, mod socialdemokraternes vilje, vælger en fri skole til deres børn, skyldes det først og fremmest socialdemokraternes egen skolepolitik.

Arven fra Antorini
I 2014 gennemførte man det, den daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) kaldte en ’læringsrevolution’. Revolutionen betød, at man begyndte at styre folkeskolen efter resultatmål, og at man indførte en statsdikteret læringsmålstyring, der ensrettede elevernes læring fra 0. klasse.

Man forlængede skoledagen, så danske folkeskolebørn i dag har verdens næstlængste skoledag, og man nedprioriterede i samme ombæring fritidspædagogikken kraftigt. Selv frikvartererne skulle ’mellemrumspotentialiseres,’ så de bedst understøttede elevernes læringsprogression.

Samtidig udrullede man digitale læringsplatforme, og man begyndte at indsamle data om børnene til den store guldmedalje – data, som nu snart skal lagres på det overvågningskapitalistiske selskab Amazons servere i Irland. KL gik fra start med på idéerne, og man udrullede et utal af koncepter i landets kommuner, der skulle understøtte instrumentaliseringen af folkeskolen, og som undergravede lærernes professionalitet.

Forældreflugt
Det hele har været én lang ødelæggelse af folkeskolen som skole. Det er derfor intet under, at mange forældre udnytter deres grundlovssikrede ret og søger et andet skoletilbud til deres børn. Og nu er socialdemokraterne åbenbart desperate, for noget kunne jo, med den øgede vandring mod de frie skoler, tyde på, at man tog fejl i partiet, da man orkestrerede læringsrevolutionen af folkeskolen.

De manglende positive resultater af reformen målt i forhold til dens egne resultatmål taler deres eget tydelige sprog. Men det går naturligvis ikke at indrømme en så graverende fejl, og derfor taler ministeren stadig om at give folkeskolereformen ro til at virke.

I stedet vil hun skabe uro på de frie skoler i et forsøg på at tvinge flere over i den læringsrevolutionerede folkeskole - en skole, der slet ikke er folkets skole mere, men statens og kommunernes kompetencefabrik.

Folkeskolens deroute er ikke friskolernes skyld
Socialdemokraternes forsøg på at skabe uro om de frie skoler kan således ses som en afledningsmanøvre. Men i stedet for at forsøge at kaste skylden for den læringsrevolutionerede folkeskoles deroute over på de frie skoler og skabe uro om deres økonomiske eksistensgrundlag, burde ministeren genoverveje partiets egen skolepolitik og forsøge at skabe uro om læringsrevolutionen.

Sæt folkeskolen fri af læringsmålstænkningen og den statslige og kommunale overstyring. Drop idéen om at styre efter resultatmål og progressionsdata. Giv folkeskolen flere midler, og skab rum for at lærerne igen kan forberede deres undervisning ordentligt. Gør skoledagen kortere, og genetablér fritidspædagogikken.

Med andre ord: Giv friskolerne ro og sæt folkeskolen fri. Det er i alles interesse."

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12