fjern søgeboks

Gratis hjertestarter til jeres friskole

Via Hjerteforeningens Landsuddeling har jeres friskole mulighed for at gå sig til en gratis hjertestarter - og det er en oplagt mulighed, hvis I ikke allerede har én.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
10.03.21

Hjerteforeningens Landsuddeling er en landsindsamling på hovedet: De samler ind for at dele hjertestartere ud!

Jo hurtigere der kommer hjælp frem til en person, der er faldet om med hjertestop, jo større chance er der for, at personen overlever. Hvis en hjertestarter medbringes, er chancen for overlevelse endnu større. Er der en hjertestarter tilgængelig nær jeres friskole, eller mangler der en i lokalområdet? 

Ved Hjerteforeningens Landsuddeling søndag d. 30. maj 2021, giver vi jer mulighed for at få en gratis hjertestarter.

Hvis I starter en hjertestarter-gruppe HER og sikrer, at jeres gruppe går minimum 15 indsamlingsruter søndag d. 30. maj 2021, giver Hjerteforeningen jer:

  • En Zoll hjertestarter 
  • Et udendørs klimaskab til hjertestarteren 
  • Montering af autoriseret elektriker 
  • Et års ServicePlus-aftale (Aftalen inkluderer fuld service og sikrer, at jeres hjertestarter altid er funktionsdygtig)
  • Et 30 minutters introkursus i genoplivning

Alt sammen kvit og frit! I kan læse mere om muligheden for at gå jer til en hjertestarter og oprette en gruppe på landsuddeling.dk.

Hvis I har nogle spørgsmål, eller har brug for hjælp til at oprette en gruppe, er I meget velkomne til at kontakte Landsuddelingen på landsuddeling(at)hjerteforeningen.dk eller på 33 66 99 99.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12