fjern søgeboks

Hvad er EU's fremtid? Debatmøder i maj 2021

Hele Europa debatterer det kommende år visionerne for Den Europæiske Unions videre udvikling. FRISKOLERNE bakker op om debatten om EU og inviterer den 12. og den 26. maj til debatmøder om EU’s fremtid. Debatterne, der foregår som Frirumsdebatter med politikere og debattører, afholdes på Bordings Friskole i København og Vester Skerninge Friskole på Sydfyn.
Af: Jakob Clausager Jensen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Presse & politik
07.04.21

Hele Europa debatterer det kommende år visionerne for Den Europæiske Unions videre udvikling. En fremtidsdebat, der påtænkes at kulminere under det franske EU-formandskab i første halvår 2022.

FRISKOLERNE bakker op om debatten omkring EU, og vi inviterer derfor til en række debatter de kommende år. I maj 2021 åbner Bordings Friskole og Vester Skerninge Friskole dørene for de to første debatmøder.

Debatmøderne afholdes som Frirumsdebatter med debattører, debatpilot og både skolens elever, forældre og andre interesserede kan deltage. Debatpilot: Jakob Clausager Jensen, international konsulent, FRISKOLERNE.

Maj måneds debatmøder
Debatmøde på Bordings Friskole
Den 12. maj kl. 16.00-17.30
Med Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre, og Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Debatmøde på Vester Skerninge Friskole
Den 26. maj kl. 18.30-20.00
Med Jane Heitmann, MF, Venstre, og Jan Kristoffersen, Alternativet, kandidat til Europaparlamentet.

Læs mere om debatmøderne i links ovenfor.
Debatterne er gratis og åbne for alle. Arrangementerne er støttet af Europanævnet.


Rollespil og debatter for skolernes ældste elever forud for Frirumsdebatter
Forud for de to debatter har skolernes ældste elever arbejdet intensivt med EU, politik og debat.

Gennem rollespil udarbejdet og udført af DEO - Demokrati i Europa Oplysningsforbundet får eleverne lov til at agere politikere for en dag, og prøver dermed selv at være en del af løsningen.

Kontakt FRISKOLERNEs internationale konsulent Jakob Clausager Jensen, hvis I kunne tænke jeres egne EU-dage med rollespil og debat på jeres friskole.


Hvad er en Frirumsdebat?
Frirummet er et initiativ skabt af de frie skoler (efterskolerne, højskolerne og friskolerne) med støtte fra TrygFonden. 

Frirummet vil udfordre de traditionelle rammer for debat og styrke den demokratiske samtale borgere og politikere imellem. 

I Frirummet træder man ind i et debatformat, der definerer, hvordan debatten skal foregå. Debatten består af tre runder med to debattører. Den første runde trækker fronterne op, så vi tydeligt kan se, hvori konflikten består, og hvad der er uenighed om. I den anden runde skal der reflekteres, tvivles og lyttes, og debattørerne skal desuden forsøge at finde ud af, hvad de har tilfælles. I tredje runde skal debattører og deltagere i fællesskab forsøge at finde frem til initiativer og løsninger, store som små, der kan bringe os videre.

Har du spørgsmål til de to debatmøder, er du velkommen til at kontakte Jakob Clausager Jensen, FRISKOLERNEs internationale konsulent.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12