Friskoler skal sørge for at tosprogede elever får den fornødne ekstra undervisning i dansk og skolerne skal endvidere henvise tosprogede elever til undervisning i deres modersmål i folkeskolen, med skolen selv sørger for undervisningen. Skolen kan opnå tilskud fra Fordelingssekretariatet til undervisningen i dansk for tosprogede (se link nedenfor).
Nu har undervisningsministeriet udsendt en ny vejledning om organiseringen af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. Vejledningen forklarer folkeskolens regler og giver anbefalinger til organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen af tosprogede elever med behov for sprogstøtte. På den måde kan vejledningen og tjene som inspiration og være med til at styrke undervisningen i dansk som andetsprog på friskoler, der har optaget tosprogede elever.
Vejledningen er en opfølgning på den nye bekendtgørelse fra 2016 om folkeskolens undervisnings i dansk som andetsprog. Vejledning og bekendtgørelse er relevant for de frie grundskoler i og med at undervisningen for tosprogede elever i friskoler også skal stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
- <link http: www.uvm.dk publikationer folkeskolen _blank external-link-new-window internal-link>Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever - en vejledning (publikation)
- <link https: www.retsinformation.dk forms _blank external-link-new-window internal-link>Bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (retsinformation.dk)
- <link http: www.fordelingssekretariatet.dk media administrationsgrundlag_2016-17.pdf _blank external-link-new-window internal-link>Fordelingssekretariatet angående tilskud til dansk for tosprogede