fjern søgeboks

International konference: Global Citizenship Education – intercultural understanding and democratic dannelse

FRISKOLERNE inviterer 14. januar 2021 til international konference i samarbejde med Efterskolerne og Den frie Lærerskole. Temaet er interkulturel forståelse og demokratisk dannelse.
Af: Jakob Clausager, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
04.03.20

Hvordan kan vi hjælpe unge mennesker med at navigere i en global verden?

Hvordan skal skolen arbejde med interkulturel forståelse og demokratisk dannelse?

Torsdag den 14. januar 2021 inviterer FRISKOLERNE til international konference med temaet interkulturel forståelse og demokratisk dannelse.

”Vi ønsker med den tredje internationale Togetherness konference at undersøge, hvordan man på en gang målretter og systematiserer undervisning og læring i globalt medborgerskab og samtidig bevarer rum til individuel dannelse. Vi vil undersøge, hvordan skole og uddannelse kan understøtte og udvikle interkulturelle kompetencer og demokratisk dannelse i et globalt perspektiv. Konferencen vil have deltagere fra hele verden” siger Jakob Clausager, international konsulent i FRISKOLERNE.

Professor Lene Tanggaard leder konferencen, og hovedtalerne er professor Gert Biesta fra Maynooth University Irland og Professor Emeritus Michael Byram fra University of Durham England.

På konferencen, der foregår på Den frie Læreskole i Ollerup, vil der være ni workshops med stor emnemæssig bredde. Har man interesse for mere end konferencen der afholdes den 14.januar, er der et udvidet program for eksempel med deltagelse onsdag aften i et dialogmøde mellem tidligere overrabiner  Bent Melchior og Özlem Cekic, forkvinde for foreningen Brobyggerne samt middag og efterfølgende kulturelt indslag med pianist Rasmus Skov Borring.

Online tilmelding og program findes HER

DOWNLOAD programmet som .pdf

 

Konferencen er den tredje internationale togetherness konference. Den første og anden togetherness konference i 2016 og 2018 samlede hver 200 deltagere fra ind- og udland.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12