fjern søgeboks

Kørselsgodtgørelse i 2019

Kørselsgodtgørelsen kendes, men er ikke sat i kraft for lærere, ledere og børnehaveklasseledere.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
05.12.18

Skatterådet har med bekendtgørelse af 20. november oplyst satserne for skattefri kørselsgodtgørelser i 2019. Skolerne kan anvende satserne for de ansatte, der ikke er omfattet af en statslig overenskomst.

Satser
For ansatte på en statslig overenskomst – det vil sige ledere, lærere og børnehaveklasseledere – skal skolerne afvente, at Moderniseringsstyrelsen udsender en 2019-udgave af cirkulæret om satser for tjenesterejser. Dette skyldes, at førnævnte cirkulære, tillige med cirkulæret om tjenesterejser fra 2000, udgør hjemmelsgrundlaget for at udbetale kørselsgodtgørelse m.v. i forbindelse med tjenesterejser. Satserne i cirkulæret om tjenesterejser følger dog Skatterådets satser.

Satserne stiger med et par øre pr. kilometer i forhold til 2018. De mest anvendte satser udgør i 2019:

1)     Kørsel til og med 20.000 km. årligt 3,56 kr. pr. kilometer. (Det er denne ”høje” takst, der kan                      anvendes til lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved kørsel efter skriftlig bemyndigelse).

2)     Kørsel udover 20.000 kr. årligt 1,98 kr. pr. kilometer. (Denne ”lave” takst anvendes ved almindelig              kørsel for ansatte under statslig overenskomst).

3)     Benyttelse af motorcykel afregnes efter samme takster som bil.

4)     Benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter godtgøres med 0,53 kr. pr. kilometer.

Når cirkulæret fra Moderniseringsstyrelsen foreligger, bringer vi info herom.

Skatterådets bekendtgørelse kan findes <link https: www.retsinformation.dk forms _blank external-link-new-window internal-link>HER

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12