fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Lærerne må generobre det pædagogiske sprog

Testrup Højskole dannede i begyndelsen af juli rammen om et lærermøde, hvor overskriften var ’Skolens sprog’ og ambitionen var at finde et nyt. Eller lære det gamle igen.
Af: Sidsel Bukh, lærer på Kolding Friskole
Kategori Friskolestafetten
30.08.21

Seminaret “Skolens sprog” blev afholdt på Testrup Højskole (uge 26), og her var op mod hundrede skoleinteresserede samlet omkring en aktuel og vigtig dagsorden: skolens opgave, udfordringer og ikke mindst skolens sprog. Baggrunden for overskriften er den kedelige kendsgerning, at skolens sprog er blevet fattigt, tomt og politisk belejret. Mange af de ord, pædagogikken betjener sig af, er hverken definerende eller pædagogiske. Begreberne er luftige, misforståede og brugt uden nogen kontekst at forstå dem i.

Forskellige perspektiver hører med til at være en folkelig institution, der peger ind i og er afgørende for fremtiden. Den danske grundskole er som en sådan institution noget adskillige interessenter har en holdning til. Mange melder ind på den pædagogiske arena med udgangspunkt i eget professionssprog. Sproget kan på den måde ledes på vildspor og komme i uføre. Konflikten er, at det ofte er alle mulige andre end de, som står på gulvet i klasselokalet, der gerne vil udtale sig om den, uden kvalificerede udspil fra, forbindelse til og samtale med dem, der befinder sig i den pædagogiske virkelighed. Her må man skelne imellem at tale om skolens formål, som angår os alle, og skolens praksis, som angår skolens praktikere.

Dette er ikke den eneste udfordring skolens sprog lider under. Vi må også være bevidste om, at pædagogisk praksis som udgangspunkt er umulig at indfange kun i ord. En undervisningssituation er så kompleks; kontekstbestemt og påvirket af utallige synlige og usynlige faktorer, at det dybest set ikke lader sig gøre at stadfæste en teori omkring en sådan, hvilket man selvfølgelig til stadighed må forsøge på. Vi må være opmærksomme på, at pædagogisk sprog er meget mere end verbalt, og at man aldrig vil få en fuldstændig fyldestgørende redegørelse og analyse, når man forsøger at fortolke og formidle pædagogisk praksis igennem det talte sprog.

Ned i undervisningen
Sproget er dog det redskab vi har til at benævne og beskrive en given proces, til evaluering, refleksion, samarbejde og udvikling, og det gode pædagogiske sprog findes i mange henseender. Faldgruben er, når sproget fjerner sig for langt væk fra og ikke har afsæt i den pædagogiske virkelighed. Et akademisk, overordnet og klassificeret sprog kan begrænse vores forståelse og formidling af pædagogik. Faren er, at den pædagogiske retorik bliver en løsrevet teoretisk boble, som ikke kan overføres til skolens hverdag. Og det er utilstrækkeligt for pædagogikken. Den vil ned i den konkrete praksis og forholde sig til det der sker i situationen; det, der sker i netop denne sammenhæng med disse tilstedeværende og under disse forudsætninger, samtidig med at den forsøger at identificere gentagelser.

Vi må altså ned i undervisningen, beskrive den konkret og på den måde fylde begreberne med indhold; hvilke handlinger knyttede sig til at motivere eleven i en given situation? Hvilke faktorer var på spil i denne inklusion? Hvad gjorde læreren der, og hvordan reagerede eleverne?

Vi må som udgangspunkt bruge det sprog, vi har, om skolen i skolen. Vi kan ikke tale om skolens sprog uden at tale om skolens virkelighed. Denne virkelighed skal gøres synlig igennem sproget og tydeliggøres i et pædagogisk perspektiv. Lærerne må generobre det pædagogiske og didaktiske sprog.

Med fokus på signifikant, fyldigt og poetisk sprog havde vi mange gode samtaler på Testrup Højskole. Men netop faldgruben at bevæge sig for langt over og væk fra praksis ramlede Lærermødet også ind i. Der kunne med fordel have lydt mere omsætteligt pædagogisk sprog med direkte afsæt i skolens virkelighed og hverdag i højskolens åndsfyldte foredragssal.

Skolens sprog er lærernes sprog. Det bør udspringe fra praksis og vende tilbage til praksis for at tjene skolen.

 

Artiklen er første gang bragt i Grundtvigsk Tidende 5/2021

 

 

 

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12