fjern søgeboks

Ledertræf for dagtilbud- og sfo-ledere: Personaleledelse og lederen som kommunikator

Den 19.-20 april 2022 inviterer vi igen til ledertræf for dagtilbud- og sfo-ledere på vores medlemsskoler. Ledertræffet handler om relationen til dine medarbejdere, og hvordan jeres interne kommunikation er væsentlig for teamsamarbejdet og den grundlæggende trivsel i jeres dagtilbud og sfo.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
23.02.22

Styrk din personlige ledelse – og mød ledere fra dagtilbud og sfo fra hele landet
FRISKOLERNEs Ledertræf for dagtilbud blev afholdt første gang i 2019. Nu er vi klar med endnu et træf!

På ledertræf for dagtilbuds- og sfo-ledere får du faglige input og inspiration til dit daglige arbejde.

Samtidig er det en oplagt lejlighed til at mødes og videndele og til socialt samvær med andre ledere fra hele landet.

Personaleledelse og lederen som kommunikator 
Som leder er relationen til dine medarbejdere væsentligt for jeres teamsamarbejde og grundlæggende trivsel i det daglige arbejde i dagtilbud og sfo.

Nogle gange udfordres samarbejdet, og i værste fald kan det føre til konflikter.

Bedre kommunikation kan mindske konflikter, og dette ledertræf sætter fokus på, hvad du som leder kan gøre for at styrke din personaleledelse og jeres interne kommunikation.

Workshops og netværk, der styrker dig i dit lederskab
Dette ledertræf giver dig redskaber til at styrke dit personlige lederskab og relationerne til dine medarbejdere.

Samtidig er der i løbet af det halvandet døgn ledertræffet varer, rig mulighed for at skabe netværk med andre ledere fra hele landet.

Træffet er både for erfarne og mindre erfarne ledere, og er arrangeret af frivillige ledere fra medlemsskolers dagtilbud og sfo’er i samarbejde med Friskolernes Hus.

Læs mere om ledertræffet og se det fulde program her.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12