Tillæggene bliver større og fylder mere i skolernes lønudgifter og dermed i lærernes lønpose.
Siden 2016 er de lokalt aftalte tillæg for lærere og børnehaveklasseledere ansat ved skoler, der er medlem af Dansk Friskoleforening, steget med 48 % fra 14.873 kr. i gennemsnit på årsværk i 2016 til 22.053 kr. pr. årsværk i 2018. Fra april 2016 til april 2017 var stigningen på 24,8 %, mens den lå på 18,8 % fra april 2017 til april 2018.
Det fremgår af den lønstatistik over løntillæg ved samtlige medlemsskoler, som Dansk Friskoleforening netop har færdiggjort. Statistikken, der er baseret på skolernes indberetninger til Fordelingssekretariatet pr. 30. april i år, omfatter 334 skoler og 3.588 årsværk fordelt på 4.270 ansatte.
Mens de lokalt aftalte tillæg buldrer frem, falder udbetalingen af centralt fastsatte tillæg med 1,8 % pr. årsværk. Det er primært det såkaldte Trin 4 tillæg, der trækker ned, med et fald i den udbetalte sum på 10,5 % fra 2017 til 2018. De centralt aftalte tillæg udgør i gennemsnit pr. årsværk 30.801 kr., hvor undervisningstillægget er langt det største tillæg med i gennemsnit 21.056 kr. i gennemsnit pr. årsværk i 2018, hvilket er et marginalt fald på 0,1 % i forhold til 2017.
Lokalt aftalte tillæg
Lokalt aftalte løntillæg er nu en realitet på så godt som alle skoler. Hvor der i 2016 statistikken var lidt flere end 25 skoler, der ikke havde indberettet lokale løntillæg, så viser opgørelsen pr. 30. april 2018, at der nu er færre end 7 skoler, der ikke har indberettet lokale løntillæg. I analysen vurder man, - når der tages højde for mulige fejlkilder i forbindelse med indberetningerne – at der højst kan være 4-5 skoler og dermed ganske få lærere (ca. 25-30 årsværk) for hvem, der slet ikke er indgået aftale om at udbetale lokale løntillæg.
Summen af lokale løntillæg fordeler sig med 41 % på funktionstillæg, 52 % til kvalifikationstillæg og 7 % til resultatløn. Naturligvis er der store forskelle på størrelsen af de lokale løntillæg fra skole til skole. Det er dog værd at bemærke, at skolens størrelse – målt på antal lærerårsværk – ikke er markant som en udslagsgivende faktor; men dog har betydning, hvilket illustreres af oversigten nedenfor.
Oversigt – hvad giver skolerne i gennemsnit?
I oversigten er skolerne fordelt i fraktiler på femtedele – altså den femtedel, der giver mindst, den der giver næstmindst, de der ligger i midten, skoler der giver næstmest, og skoler der giver mest.
Fraktil | Interval | Antal | Skolestørrelse, elevtal mm | Lokalt aftalte tillæg | ||||
Kr. | Skoler | El/sko | Elever | Årsværk | El/ÅV | Beløb samlet | Pr. ÅV. | |
I | 0 – 11.570 | 67 | 137 | 9.148 | 679 | 13,5 | 4.092.261,00 kr. | 6.026,74 kr. |
II | 11.732– 18.128 | 67 | 137 | 9.185 | 676 | 13,6 | 10.280.710,00 kr. | 15.198,37 kr. |
III | 18.133– 22.504 | 67 | 145 | 9.742 | 717 | 13,6 | 14.375.159,00 kr. | 20.060,58 kr. |
IV | 22.507–30.243 | 67 | 146 | 9.764 | 711 | 13,7 | 18.344.492,00 kr. | 25.799,92 kr. |
V | 31.114– 68.403 | 66 | 166 | 10.925 | 805 | 13,6 | 32.040.854,00 kr. | 39.786,85 kr. |
Samlet |
| 334 | 146 | 48.764 | 3588 | 13,6 | 79.133.476,00 kr. | 22.052,69 kr. |
Oversigt: Gennemsnitlig størrelse af løntillæg pr. årsværk:
Tillægs type | Kr. pr. årsværk | Udvikling fra 2017 - 2018 |
Undervisningstillæg | kr. 21.056,18 | -0,1% |
OK-08 tillæg | kr. 3.775,83 | -3,1% |
Trin 4 tillæg | kr. 2.749,45 | -14,1% |
Særligt OK-13 tillæg | kr. 2.859,20 | -0,9% |
Øvrige centralt aftalte tillæg | kr. 360,61 | 18,0% |
Lokalt aftalte løntillæg i alt | kr. 22.052,69 | 18,8% |
Heraf funktionstillæg | kr. 9.017,44 | 18,3% |
” kvalifikationstillæg | kr. 11.495,08 | 19,7% |
” resultatløn og engang | kr. 1.540,17 | 15,5% |
Kilde: Dansk Friskoleforenings statistik på grundlag af
talmateriale fra Fordelingssekretariatet pr. 30. april 2018.