fjern søgeboks

Lov om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder er vedtaget

Folketinget har den 14. marts vedtaget ændringer af friskoleloven og folkeskoleloven om indførelse af obligatoriske sprogprøver på skoler, hvor over 30% af eleverne kommer fra et såkaldt udsat boligområde.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
02.04.19

Loven træder i kraft fra næste skoleår (august 2019). 

For friskolerne får loven betydning for elever i børnehaveklassen og elever i 1.-9. klasse på skoler, hvor ”mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste 3 år”. De berørte skoler får direkte besked fra ministeriet om, at de er omfattet af de nye regler.

For eleverne i børnehaveklassen indebærer de nye regler, at eleverne skal bestå en obligatorisk sprogprøve, inden de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Med hensyn til 1.-9. klasse på skoler i udsatte boligområder, omfatter den obligatoriske sprogprøve kun elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Hvis eleven ikke består prøven, skal eleven undervises på de aktuelle klassetrin i 2 år.

For begge elevgrupper gælder, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om prøverne, fx i en bekendtgørelse.

Ændringslov om folkeskolen og friskoler m.fl. om obligatoriske sprogprøver kan findes HER

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12