Rockwool Fonden står bag en ny undersøgelse, der har fokus på medborgerlig integration og trivsel for elever med mulimsk baggrund i hhv. folkeskolerne og de såkaldte »muslimske friskoler«. Rapporten er del af det større projekt: ‘When do Children of Immigrants Thrive: How schooling and politics affect civic and educational outcomes’.
Formålet med rapporten er at tilføre debatten om friskoler med muslimske elever et stærkere datagrundlag. Selvom skolerne figurerer højt oppe på den politiske integrationsdagsorden, ved vi empirisk ikke meget om eleverne. Denne rapport, der er den første af sin art, belyser elevernes identitet, sociale integration, demokratiske orientering og trivse
Små forskelle mellem elever med muslimsk baggrund i friskoler og folkeskoler
Rapporten viser, at der kun er små forskelle på, hvor godt elever i muslimske friskoler og elever med tilsvarende baggrund i folkeskolen er integreret i det danske samfund. Og på de få områder, hvor der er forskelle, klarer friskoleeleverne sig som regel bedst.
De små eller manglende forskelle mellem de to grupper kommer til udtryk, både når det gælder identifikation med det danske nationale fællesskab, elevernes sociale og politiske tillid, fordomme over for danskere og holdninger til homoseksuelle og kvindelige ledere. Det gælder i vid udstrækning også opfattelsen af dem selv som aktive medborgere, for eksempel når det kommer til frivillig deltagelse og pligt til at arbejde, interesse for politik og tro på egne politiske kompetencer. I det omfang, der er signifikant forskel på disse områder, klarer friskoleeleverne i undersøgelsen sig bedre.
Trivsel: Større selvværd og optimisme, tryghed og åbenhed på friskoler med muslimske elever
Med enkelte undtagelser viser undersøgelsen, at elever på friskoler med muslimske elever gennemsnitligt udviser samme, og på nogle aspekter lidt højere, niveau af medborgerlig integration som muslimske elever i folkeskolen.
Samtidig rapporterer de lidt bedre selvværd og optimisme, større tryghed og åbenhed i klassen og et bedre forhold til deres lærere. Der er dermed ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at elever på friskoler med muslimske elever – uagtet at de er mere religiøse og har færre ikkemuslimske venner – generelt vender sig væk fra det danske nationale fællesskab.
Der er heller ingen tegn på, at de har mindre tilslutning til liberal-demokratiske værdier, mindre accept af danske medborgerskabsidealer, mindre social tillid eller mindre evne til at handle med selvværd i samfundet – i forhold til folkeskolelever med muslimsk baggrund.
Demokratisk orientering: holdninger, politisk kompetencefølelse og tillid til systemet
Overordnet udviser eleverne en høj grad af medborgerlig integration, med en vis variation mellem de enkelte dispositioner. På de fleste parametre adskiller de muslimske elever i friskolerne og folkeskolerne sig ikke signifikant fra hinanden.
En tredjedel af begge grupper har en meget eller ret lav tolerance over for homoseksuelles adoptionsret – et tal der i vidt omfang drives af drengene. Friskoleeleverne mener i mindre grad, at mænd er bedre ledere end kvinder, sammenlignet med muslimske elever i folkeskolen, og friskoledrengene er mere progressive end ikkemuslimske drenge i folkeskolen.
Eleverne i begge skoletyper mener overvejende, at det er vigtigt at leve sig ind i andres vidt forskellige holdninger, men ikke at det er vigtigt at kunne kritisere disse, selvom det skaber konflikt.
Forpligtelsen til at arbejde og betale skat, stemme og yde en frivillig indsats i foreninger eller lokalsamfundet anses for vigtigere borgerdyder. Friskoleeleverne er mere interesserede i politik end folkeskoleelever med muslimsk baggrund, og de har også lidt højere tillid til en række samfundsmæssige institutioner. Der er ingen signifikant forskel mellem de to grupper, hvad angår oplevelsen af deres personlige evner til at kunne deltage i politik. Til gengæld oplever friskoleeleverne i mindre grad det politiske system som åbent og lydhørt.
