Middelfart Friskole på Fyn går med planer om at udvide skolen med en spritny hovedbygning.
Men som så mange andre skoler uden for storbyerne er det svært at låne penge.
"Vi har været nødt til at tænke kreativt. Så nu tilbyder vi forældre, bedsteforældre og andre tæt på skolen at låne os penge mod at få rente," fortæller bestyrelsesformand Joakim Ditlev.
For skolen har det være vigtigt at alle lån og donation skulle være anonyme, så der ikke potentielt opstår forventninger om særbehandling af 'giveres' børn.
"Vi har været overraskede over, hvor tilbageholdende bankerne er med at låne penge ud til friskoler. Selvom vi ligger i en større provinsby med et stort opland," siger Joakim Ditlev.
Målet med indsamlingen er at skaffe 1-1,5 mio. kr. som skal bruges til udbetaling på et realkreditlån der kan løfte drømmene om nye bygninger på friskolen.
I Magasinet Friskolen nr. 6 beskrev vi, hvilke overvejelser Gudenådalen Friskole havde i forhold til at låne penge - og hvordan det lykkedes at rejse penge til både multisal og faglokaler.
Læs mere om Middelfarts friskoles 'crowdlending'-kampagne