fjern søgeboks

National konkurrence for mellemtrinnet: ’Cybermissionen 2020’ er skudt i gang!

Skoleelever fra hele landet deltager i konkurrence om cybersikkerhed - og der er plads til flere deltagere. Cybermissionen er et af initiativerne i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed 2018-2021, som blandt andet sætter fokus på at styrke børn og unges kompetencer og digitale dømmekraft.
Af: Ole Carl Petersen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
09.10.20

Torsdag den 1. oktober blev ’Cybermissionen’ skudt i gang. Elever i 4., 5. og 6. klasse fra hele Danmark kan her dyste i, hvordan man bedst passer på sig selv og sin data på nettet i en national konkurrence. Flere end 9.000 elever er allerede tilmeldt konkurrencen, der løber fra 1. oktober til 1. december 2020 – og der er fortsat plads til mange flere deltagere.

” Konkurrencen består i, at eleverne skal bruge den viden om cybersikkerhed, de tilegner sig, til at finde på kreative løsninger på nærværende it-sikkerhedsudfordringer, som kan formidles videre til andre børn. De skal eksempelvis designe en kampagne, et læringsspil, en app, en informationsvideo eller lignende, der oplyser om de bedste råd til at undgå digitalt bedrageri, grooming og andre faldgruber på internettet.”

Vinderne af konkurrencen kan kalde sig året 'Cybermissionsklasse 2020' og får derudover mulighed for at besøge det lokale politi. Her vil de få en rundvisning samt indblik i politiets arbejde med it-kriminalitet samt gode råd til, hvordan de kan passe bedre på sig selv på nettet.

Læs mere om Cybermissionen HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12