fjern søgeboks

National madspildsdag - gratis undervisningsmaterialer fra forbrugerrådet TÆNK

D. 29. september er det national madspilsdag. Forbrugerrådet TÆNK har udviklet en række digitale og printbare undervisningsmaterialer, som sætter fokus på madspil både i forbindelse med indkøb og madlavning. Materialet er gratis og kan frit downloades.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration
09.09.22

Den 29. september er det national madspildsdag, der årligt er med til at sætte fokus på, at mad skal spises og ikke smides ud. Madspildsdagen deler også dato med FN’s internationale madspildsdag "International Day of Awareness of Food Loss and Waste", som markeres verden over.

Ca. 1/3 af al den mad, der produceres på verdensplan ender som madspild, og det er både spild af penge og klodens ressourcer. Samlet smider vi i Danmark hvert år over 800.000 ton mad ud, som kunne være spist, og ca. 30 % af det samlede madspild er fra de private husholdninger (kilde: Miljøstyrelsen 2021).

Gratis undervisningsmaterialer særligt målrettet faget madkundskab
Forbrugerrådet Tænk har igennem flere år arbejdet for at styrke børns maddannelse i indkøbssituationen, så fremtidens forbrugere træffer kompetente valg, og så vi sammen kan nedbringe mængden af mad, der ender i skraldespanden. Madspild skal nemlig tackles allerede, når vi fylder indkøbskurven i supermarkedet.

Gennem projektet ”Klar til Indkøb”, har de udviklet en række digitale og printbare undervisningsmaterialer, som sætter fokus på madspild - både når vi handler, og når vi laver mad i køkkenet. De er målrettet madkundskab i grundskolen fra ca. 4. – 9. klasse, og er udviklet på baggrund af en stor efterspørgsel fra madkundskabslærere. Materialet er gratis og kan frit downloades på indkoeb.taenk.dk

Nogle af materialerne er direkte tiltænkt madspildsdagen og ligger her: Madspildsdagen - Forbrugerrådet Tænk (taenk.dk)). Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12