fjern søgeboks

Skal jeres dagtilbud og SFO med til Netværksdag i Silkeborg den 7. september?

Hvordan handler du relationskompetent? Og hvorfor er det vigtigt at blive (endnu) bedre til det? For syvende gang mødes dagtilbud- og SFO-personale til netværksdag for at få ny viden, konkrete værktøjer og inspiration til egen praksis. Tilmelding via www.friskolerne.dk
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
16.05.23

Mange bruger netværksdagen som en fælles kursusdag, hvor ansatte i dagtilbud og/eller SFO får lov at fordybe sig et aktuelt emne.
Tilmeld jer nu, så I får sat dagen af i kalenderen. 


I år handler det om relationskompetencer. Som ansat i friskolens dagtilbud eller SFO har du hver dag med børn at gøre, som er afhængige af, at I har en god relation. Dine kompetencer i at handle relationskompetent er således i spil hver eneste dag.

Men hvad vil det egentligt sige at handle ’relationskompetent’? Og hvordan bliver man bedre til det?

Vi ved allerede, at relationen mellem børn og voksne er afgørende for børnenes trivsel og udvikling. Men hvordan styrker du disse kompetencer, og hvad skal du gøre for at blive bedre til det?

Hvad vi skal vide for at kunne handle mere relationskompetent
På dette års Netværksdag for dagtilbud og SFO handler det om relationens betydning, hjernens opbygning, og hvad der skal være til stede for, at vi kan handle omsorgsetisk og relationskompetent.

Underviser på dagen er Tina Brandt, der har mange års erfaring som konsulent ved Louise Klinge.
Tina gennemgår kendetegnene ved den professionelle relationskompetence og hvad, der skal være til stede, for at man kan handle relationskompetent.

I eftermiddagens forumteater vil du opleve velkendte dilemmaer spillet som teater, hvor du, sammen med professionelle skuespillere og de øvrige deltagere, selv er med til at finde mulige løsninger på dilemmaerne.
Dagen slutter med et energisk og inspirerende foredrag om det gode kollegaskab - for lytter du til dine kolleger for at svare eller for at forstå?

Netværksdagen giver dig faglige input, videndeling og ny inspiration
Det er syvende gang, at ansatte fra frie dagtilbud og SFO’er mødes til en hel dag med ny viden, konkrete værktøjer og inspiration til egen praksis.

Netværksdagen er bygget op af oplæg, øvelser, brainbreaks og dialog, og du får konkrete værktøjer med dig hjem, som kan bruges i både dagtilbud og SFO.

Du møder deltagere fra dagtilbud og SFO’er fra alle kroge af landet, og mange bruger dagen som et fælles afsæt både for den interne udvikling og som en del af den personlige efteruddannelse.

Læs mere og se hele programmet her.

Gå direkte til tilmelding

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12