fjern søgeboks

NORDEA-fonden: 25 mio. kr. til mere udeliv i SFO og klub

Nordea-fonden har åbnet en helt ny pulje, som skal inspirere landets 2.142 SFO’er og 283 klubber til at udfolde sig mere i det fri. Læs mere her.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration
08.04.22

Leg i det fri giver børn nogle helt særlige muligheder for at udfolde sig. Men udeaktiviteter kræver pædagogiske kompetencer og faciliteter, der matcher børnenes behov og nysgerrighed.

Derfor åbner Nordea-fonden puljen 'Mere udeliv i SFO og klub' på 25 mio. kr., som skal bidrage til, at landets SFO'er, fritidsordninger og klubber for børn i 0. til 6. klasse kan styrke deres udendørs arealer og aktiviteter.

Hver enkelt institution kan søge mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. til udendørs aktiviteter og til faciliteter og udstyr, men der er også mulighed for at søge støtte til at opkvalificere de pædagogiske kompetencer hos medarbejderne.

Fakta om puljen

Hvem kan søge om støtte?
Kommuner, de enkelte SFO'er, fritidsordninger og klubber, og i nogle kommuner de skoler, hvortil de er knyttet.

Beløb
Puljen er på 25 mio. kr. og hver SFO, fritidsordning eller klub kan søge mellem 100.000 kr. og 1 mio. kr. til udeaktiviteter.

Medfinansiering
Alle offentlige ansøgere skal bære 50 pct. medfinansering. Hvis ansøger f.eks. er en SFO, kan medfinanseringen komme fra den kommunale forvaltning.

Hvornår kan I søge?
Alle SFO’er, fritidsordninger og klubber for børn i 0.-6. klasse kan søge til 30. september 2022. Læs om jeres støttemuligheder her.

Hvordan søger I puljen?
I søger puljen her. I skal udfylde et ansøgningsskema, som I finder på siden. I er velkomne til at ringe eller skrive til Nordea-fonden, hvis I er i tvivl – se kontakter nederst på siden.

 

Vil du vide mere?

Webinar:
Den 3. maj kl. 14-15 møder du projektchef Sara Line Bohn og projektkonsulent Michala Brechling, som vil fortælle om puljen, støttemuligheder, ansøgningsprocessen samt hvad Nordea-fonden lægger vægt på. Derudover deltager Center for Børn og Natur med faglig viden på området.Tilmeld jer webinaret HER. 

Læs mere:
Læs mere om puljen HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12