fjern søgeboks

Ny ansøgningsrunde til Syng, spis og snak

De frie skolers fællessangsprojekt Syng, spis og snak åbner nu for en ny ansøgningsrunde, som løber fra 1. november - 1. december. Over hele Danmark inviterer friskoler, efterskoler og højskoler danskerne til fællessang, fællesspisning og gode samtaler - vil I også være med?
Af: Søren Stein Brinck, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
04.11.20

Nu har man som friskole, efterskole og højskole igen mulighed for at søge om optagelse i Højskolernes projekt Syng, spis og snak. Projektet har nemlig netop åbnet for nye ansøgere, som bliver en del af projektet fra januar 2021. Ansøgningsrunden er åben fra 1. november 2020 - 1. december 2020.

Rammen for projektet

Som Syng, spis og snak-skole forpligter man sig på at afvikle to Syng, spis og snak-arrangementer pr. halvår. Den enkelte skole står selv for planlægning og afholdelse af arrangementet ligesom det er skolen selv, der beslutter temaet for arrangementet.

Syng, spis og snak-skoler inviteres hvert halvår til et inspirationsseminar. Projektet yder desuden støtte til hvert enkelt arrangement på 4000 kr. samt 1000 kr. til annoncering.

Corona-udfordringen 

At afvikle sociale arrangementer i denne tid er ikke nogen let opgave. I efteråret 2020 har mange af de deltagende skoler arbejdet for at udtænke og afholde alternative arrangementer, som var i tråd med gældende retningslinjer - eksempelvis nævnes udendørsarrangementer og online fællessang. Det er projektets håb, at også kommende Syng, spis og snak-arrangementer tænkes ind i den tid, vi befinder os i, og at skolerne kommer med bud på formater, der tænker nyt med henblik på retningslinjer for sociale sammenhænge. Projektet følger udviklingen tæt og tilpasser rammerne, hvor det er nødvendigt. 

Ansøg om at blive Syng, spis og snak-skole

For at ansøge om deltagelse i projektet skal man motivere sin deltagelse og beskrive 1-2 af de Syng, spis og snak-arrangementer, som skolen ønsker at bidrage med i 2021.

LÆS MERE og indsend ansøgningen HER.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12