fjern søgeboks

Ny runde af FRISKOLERNEs Læsevejlederkurser starter 7. februar

I februar 2022 starter en ny runde af FRISKOLERNEs populære læsevejlederkurser. Kursusrækken er forbeholdt medlemmer, og de tre moduler byder på intensiv undervisning ved lærebogsforfatter og læsekonsulent Ina Borstrøm.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
04.01.22

Ny runde af FRISKOLERNEs læsevejlederkurser starter i februar
FRISKOLERNEs læsevejlederkurser kvalificerer dig til at forestå alle elementer i en læsevejledning, lige fra afdækning af elevernes danskfaglige færdigheder til tolkning og anvendelse af resultaterne.
Samlet giver modulerne dig kompetencer til at varetage rådgivning og vejledning i opstilling af danskfaglige mål og tilrettelæggelse af danskundervisningen med udgangspunkt i de enkelte elever og i klassen som helhed.

Læsevejlederkurset er tilrettelagt dels med oplæg, fælles gennemgang og diskussioner, dels med praktiske øvelser og plads til faglig fordybelse.

Modul I omhandler undervisning og afdækning af læsning, skrivning og stavning i hele klasser. På modul II handler det om afdækning, undervisning og inklusion af elever med læse- og stavevanskeligheder. Tredje modul er et praksis-modul, omhandlende vejledning og rådgivning med udgangspunkt i egen praksis.

Modulerne 1, 2 og 3 tages i kronologisk rækkefølge
Der er tilmelding til hhv. modul 1, 2 og 3 enkeltvis, så husk at tilmelde dig modul 2 og 3 også.
Modulerne fyldes hurtigt, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Praktisk
Alle tre moduler består af tre intensive dage, og afholdes på Thaisen Hus ved Ringe på Fyn.
Pris: 5.150 kr., inkl. overnatning på enkeltværelse. Ved tilmelding kan du vælge overnatning fra dagen før (750 kr. inkl. morgenmad).

Kontakt Friskolernes Hus, hvis du har spørgsmål til indhold eller andet i forhold til kurset.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12