fjern søgeboks

Nyt skoleår – nye lønberegningsark

Lønberegningsark kan nu downloades og med fordel anvendes til udregning af korrekt løn samt. evt. kontrol af skolens lønsystem.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
10.07.20

Nyt skoleår – nye lønberegningsark

På Friskolernes hjemmeside kan nye lønberegningsark til brug for skoleåret 2020-2021 nu downloades. Arkene kan via få oplysninger beregne korrekt løn til alt skolens personale. Lønberegningsarkene bruges til beregning af korrekt løn og som evt. kontrol til skolens lønsystem. Udover korrekt løn, kan beregningen også udskrive lønseddel og lønoversigt for den enkelte ansatte for et helt skoleår eller for alle ansatte pr. måned.

 

Ændringer i forhold til tidligere lønberegningsark

Pga. den nye ferielov er det ikke længere muligt at beregne feriedifference direkte i lønberegningsarkene. Feriedifference skal beregnes på det tidspunkt ferien er optjent, og er væsentlig mere kompliceret end med den nuværende ferielov. Til det kan et nyt beregningsark ”Feriedifference – Ny ferielov” benyttes. Arket vil ligge på Friskolernes hjemmeside fra 1. september 2020.

Ferietillæg skal fra 1. september udbetales enten når ferien afholdes eller via udbetaling i hhv. maj (for perioden august-maj) og i august (for perioden juni-august). Herudover skal der betales 0,5% af opsparingsperioden januar-august 2020 med april månedsløn 2021. Ferietillæg skal beregnes manuelt og indtastes i lønberegningsarket.

Lønberegningsarkene for undervisere, skolens øverste ledere samt skolens øvrige ledere kan hentes HER.

Lønberegningsarkene for pædagoger, HK og 3F ansatte kan hentes HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12