Når man ser på, hvad aftalen indeholder på børn- og ungeområdet, er der dog nogle indikationer om, hvad der kan være i vente i forhold til krav og forventninger, som vil blive stillet til de frie grundskoler.
På dagtilbudsområdet er omdrejningspunktet regeringens børneplan, som der arbejdes med, men som endnu ikke er offentliggjort. Ambitionen er at fremlægge en investeringsplan, hvor normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse sammentænkes. Frem mod 2025 vil børneplanen sigte på lovbundne minimumsnormeringer og uddannelse af mere pædagogisk personale.
Arbejdet med implementeringen af den pædagogiske læreplan skal fortsætte – og grundlaget er fortsat en satsning på, at et kvalitetsløft kan fremmes ved at indsamle data og viden med henblik på at identificere faktorer, der kendetegner dagtilbud af høj kvalitet. Aftalen siger dog ikke noget om, hvad man mere præcist/deltaljeret forstår ved ”dagtilbud af høj kvalitet”.
Øgede normeringer tyder på større budgetter og dermed flere penge i kommunale tilskud til dagtilbud ved frie grundskoler. Det fortsatte fokus på den pædagogiske lærerplan peger på de indholdsmæssige krav til dagtilbud ved friskolerne.
På folkeskoleområdet er aftalen præget af udvikling gennem løbende opfølgning og justering af rammerne og lovgivning for folkeskolen. Det hedder blandt andet i aftalen:
- At regeringen bakker ”op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og KL har indgået om en ”Ny Start”.
- At kommunerne styrker den understøttende undervisning. KL vil blive inddraget i opfølgningen på dette kvalitetsløft i den understøttende undervisning - herunder i udmøntningen af de indholdskrav, kvalitetsrapporten måtte indeholde.
- At KL og regeringen i fællesskab ”vil følge og fremme implementeringen af aftale om justeringer af folkeskolen fra januar 2019”. I den aftale var der enighed om, at kommunerne styrker den understøttende undervisning, og at målsætningen om fuld kompetencedækning (linjefagslærere i undervisningsfaget) udskydes fra 2020 til 2025, og at delmålet om 90 % kompetencedækning udskydes fra 2019 til 2021.
- At der ”igangsættes en evaluering af inkluderende læringsmiljøer med afsæt i ambitionen om, at alle elever i udgangspunktet skal modtage undervisning i almenmiljøet.” Evalueringen skal have fokus på børn med særlige behov og rammerne i såvel almenområdet som på specialområdet.
Det indgår i arbejdet, at man vil belyse, om de lovgivningsmæssige rammer indeholder hindringer for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Desuden vil der blive fulgt op på anbefalingerne fra det såkaldte inklusionseftersyn.
Specialundervisningen og elever med særlige behov fylder således fortsat i både regeringens og KL’s prioriteringer.
Indsatsen for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne indgår også i aftalen mellem KL og regeringen. Der følges op på aftalen, ”Fra folkeskole til faglært”, fra november 2018. KL lover at understøtte kommunernes indfrielse af målsætningerne om søgningen til erhvervsuddannelserne. Kommunerne vil udarbejde måltal for søgningen, og den enkelte kommune skal offentliggøre en handlingsplan for, hvad kommunen vil gøre for at øge søgningen. Hvis søgetallet ligger under 10 %, vil KL blive inddraget i en opfølgning på lovgivningen, som man vil bestræbe sig på er udgiftsneutral.
Dette fokus på erhvervsuddannelserne har vi allerede mærket på de frie grundskoler med styrkelsen af praksisfagligheden, som er udmøntet i de nye prøver i valgfag. Om det fortsatte fokus på området får yderligere konsekvenser for de lovgivningsmæssige krav til de frie skoler, vides ikke på baggrund af aftalen.
Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2020 kan hentes HER.
