Denne uenighed er nu afklaret i en aftale mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MKS) og de faglige organisationer.
Netop spørgsmålet om betalt frokostpause var en af de store knaster ved overenskomstforhandlingerne, hvor man aftalte en præcisering af, hvem der har ret til betalt spisepause. Blækket på aftalen var knapt tørt, før der opstod uenighed om forståelsen af aftalen.
Med den nye aftale er der nu endelig klarhed omkring reglerne med hensyn til betalt spisepause. Alle ansatte på det statslige område har ret til en betalt spisepause. Dog er der en mindre gruppe ansatte, som ikke har ret til betalt spisepause, hvilket udtrykkeligt fremgår af overenskomsten.
Den nye aftale har især betydning på nogle undervisningsinstitutioner, herunder visse gymnasier, som hidtil har arbejdet uden betalt spisepause. Disse vil fra den 1. august 2020 få ret til betalt spisepause som en overenskomstmæssig ret.
Afklaringen af denne tvist betyder også, at arbejdstidsaftalen for tjenestemænd i staten, som lærere og børnehaveklasseledere er omfattet af, kan færdiggøres. Således har MKS den 2. december udsendt Cirkulære om Statens arbejdstidsaftale, som har virkning fra den 1. april 2018. Det betyder, at vi er kommet et skridt nærmere med hensyn til at have alt materiale til OK-håndbog 2018-2021 for lærere og ledere på plads.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MKS) har overtaget ansvaret for de statslige overenskomster fra Moderniseringsstyrelsen (MOS). MKS er placeret under Skatteministeriet, mens MOS, som bekendt, var placeret under Finansministeriet.
I kølvandet på CFU-forliget om overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2018 opstod der uenighed om, hvem der egentlig har ret til betalt spisepause inden for de områder, som de statslige overenskomster dækker.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
03.12.19