D. 6. februar indgik Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen et forlig for OK21 på statens område. Forliget indeholder de økonomiske rammer for den kommende overenskomstperiode og derudover en række aftaler, der går på tværs af de enkelte organisationsaftaler. Forliget er ligeledes det afgørende skridt for, at man kan igangsætte forhandlinger vedr. de enkelte organisationsaftaler.

Forhandlingerne omkring de enkelte organisationsaftaler er tidsmæssigt rammesat til at skulle ske i perioden fra d. 15. februar til d. 15. marts. Herefter skal det samlede resultat til afstemning i lønmodtagerorganisationernes bagland og først ved en vedtagelse her, vil de nye overenskomster kunne træde i kraft.

Nedenfor gennemgås i hovedtræk de væsentligste elementer af det forlig der er indgået.

Overenskomstperioden
Der er indgået et overenskomstforlig for en 3-årig periode. Det betyder at organisationsaftalerne bliver 3-årige og vil være gældende i perioden fra d. 1. april 2021 til og med d. 31. marts 2024.

Den økonomiske ramme og generelle lønstigninger
Den samlede økonomiske ramme er på 6,75 % af lønnen pr. 31. marts 2021 og består af flere elementer.

Økonomiske rammer, samt lønstigninger i overenskomstperioden:

• De generelle lønstigninger på i 4,42 % udmøntes, som vi kender det, ved en tilpasset reguleringsprocent på fastsatte datoer i overenskomstperioden – denne gang er der 6 stigninger og de falder pr. 1. april og 1. oktober hvert år i OK-perioden.
• Reguleringsordningen er en løbende afstemning mellem lønudviklingen på det statslige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Der er tale om et skøn, fordi lønudviklingen endnu ikke er kendt. Der er aftalt to reguleringer i perioden – d. 1. april 2022 og d. 1. april 2023. Effekten af reguleringsordningen indgår i reguleringsprocenten.
• Andre formål indeholder omkostningerne for de øvrige tiltag som er aftalt i forliget. Den samlede værdi af tiltagene er sat til 0,2 %.
• Reststigning i overenskomstperioden er ligeledes et skøn og vurderes til at ville udløse ca. 1,5 %. Begrebet reststigning dækker blandt andet over den lokale løndannelse, strukturelle effekter og anciennitetsbaserede lønstigninger.

Udvalgte ”andre formål”:

Lærernes arbejdstidsaftale:
Arbejdstidsaftalen indgår som en del af et samlet forlig, og den vil blive endeligt vedtaget sammen med resten af forliget. Arbejdstidsaftalen vil for frie grundskoler træde i kræft løbende, men med de indledende planlægningsfaser fra 1. januar 2022. Vi kommer til at gå mere i detaljer med denne, når vi kommer det nærmere, så vi kan understøtte en implementering bedst muligt. Læs evt. mere her.

Seniorbonus og styrket seniorindsats:
Der er aftalt en ny seniorbonus-ordning som vil træde i kraft 1. april 2022.

Ordningen betyder, at ansatte - fra det kalenderår de fylder 62 - vil have ret til en årlig seniorbonus på 0,8 % af den sædvanlige løn. Den ansatte har dog ret til at konvertere en seniorbonus til 2 seniordage eller et ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 0,8 % af den sædvanlige årsløn. Ordningen gælder som supplement til de eksisterende seniorordninger.

Den styrkede seniorindsats vil ligeledes omfatte en gennemskrivning af aftalen om senior- og fratrædelsesordninger med henblik på en lettere forståelse og anvendelse lokalt, herunder med enkelte tilføjelser for at sikre drøftelser af seniorperspektiver på arbejdslivet, herunder fastholdelse samt medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet på kort og langt sigt.

Arbejdstid for lærere på gymnasier:
Der er særskilt for gymnasielærere indgået aftale om arbejdstid.

Det fremgår at der skal være en løbende dialog mellem leder og underviser, samt en godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. De godkendte timer vil danne grundlag for opgørelsen af det samlede tidsforbrug i normperioden ved dennes afslutning men vil ikke udgøre en endelig stillingtagen til eventuelt merarbejde. Hvis det samlede timeforbrug i et kvartal overstiger den normale arbejdstid i gennemsnit pr. uge, skal leder og underviser drøfte dette.

Derudover skal ledelsen ved normperiodens start drøfte den forventede opgaveportefølje og det forventede omfang af opgaverne med den enkelte medarbejder mhp. At sikre sammenhæng mellem opgaver og tid og hvis der ændres væsentligt i opgaveporteføljen i løbet af normperioden, skal disse drøftes mellem leder og medarbejder. Efter normperiodens udløb skal opgørelse af medarbejdernes arbejdstid drøftes mellem leder og TR for at sikre indsigt, åbenhed og transparens i ledelsens arbejdstidsplanlægning.

Vær igen opmærksom på at aftalen skal først endeligt godkendes, før den får effekt. Den konkrete ordlyd af det aftalte kan findes på s. 25 i Forliget mellem Medarbejder og kompetencestyrelsen og Akademikerne som findes her.

Øvrige resultater:
Forliget indeholder udover det fremhævede bl.a. også aftaler om Sorgorlov, Videreudvikling af det lokale lønsystem, Gruppeliv, drøftelse af tidsforbrug med Tillidsrepræsentanten ved ny- og genvalg, ændringer i ydelsessammensætningsaftalen vedr. pensionsordninger, videreførelse af kompetencesekretariatet og den statslige kompetencefond samt overvejelser om overenskomstdækning af pensionerede.

Forligets resultat kan findes i sin helhed her og faktaark, og pressemeddelelse fra Medarbejder- og kompetencestyrelsen findes her.