De to områder har forskellige vilkår, hvad angår bevillingssystemer, oprettelsesvilkår, driftsvilkår, sikkerhed mod lukning, finansieringsvilkår, værdigrundlag med videre. Derfor er det heller ikke overraskende, at overskudsgraden er større på de frie områder end på det regulerede område. På det frie område kan overskuddene blive for små og give anledning til alvorlige bekymringer i forhold til det økonomiske grundlag, hvilket var tilfældet i 2014 og et par år frem.
Selvom overskuddet på de frie grundskoler har været stigende siden 2014, faldt det fra 2017 til 2018.
De samlede overskud kan have en vis interesse – og selvfølgelig politisk interesse i forhold til sektorens legitimitet – men den enkelte skole er selvfølgelig interesseret i, at egen økonomi er forsvarlig og sund. Ministeriets statistik siger dog ikke noget om, hvordan overskuddet er fordelt mellem skolerne.
Når man ser på opgørelsen fra ministeriet – som tabellen nedenfor er et udpluk af – skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på antal skoler og elever fra sektor til sektor. Eksempelvis er der ca. 550 frie grundskoler med flere end 121.000 elever, mens der er ca. 230 efterskoler med omkring 29.000 elever. Det betyder, at overskuddet pr. elev i 2018 i de frie grundskoler er gennemsnitligt knap 2.200 kr. pr. elev, mens overskuddet i efterskolerne er knap 7.300 kr. i gennemsnit pr. elev.
Det er imidlertid umuligt at udtale sig kvalificeret om, hvorvidt disse overskud er for store eller for små, medmindre man kender mønstret mellem skolerne og årsagerne til, at skolen har behov for at skabe et pænt overskud. I det senere år har det således været tydeligt, at finansieringen af moderniseringer og udbygninger kræver en betydelig egenfinansiering og en solid økonomi – ellers siger banker og kreditforeningerne nej.
| Årets samlede resultat (mio. kr.) | Overskudsgrad (overskud/indtægter * 100) | ||||||
År | Frie grundskoler | Efterskoler | Frie Fagskoler | Produktionsskoler | Frie grundskoler | Efterskoler | Frie Fagskoler | Produktionsskoler |
2014 | 73,5 | 145,3 | 10,4 | 22,7 | 0,9 | 3,7 | 6,5 | 1,8 |
2015 | 153,2 | 187,0 | 1,2 | 2,3 | 1,9 | 4,5 | 0,2 | 0,2 |
2016 | 173,0 | 198,8 | 1,1 | 15,1 | 2,1 | 4,7 | 0,9 | 1,6 |
2017 | 311,6 | 183,3 | -2,2 | -10,1 | 4,0 | 4,3 | -2,3 | -0,6 |
2018 | 265,2 | 211,4 | 2,4 | -30,1 | 3,4 | 4,8 | 2,8 | -2,5 |
Se den komplette tabel på link nedenfor.
I nyheden fra Undervisningsministeriet om overskuddene i sektoren kobler ministeren overskuddene med, at koblingsprocenten ligger højt. Selvom det faldende overskud fra 2017 til 2018 næppe kan forklares med koblingsprocentens størrelse, så siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill:
”Når man ser hvor store overskud nogle af de frie og private skoler kører med, så har koblingsprocenten ligget højt. Derfor handler det nu om at lave en model, så skolerne samlet set ikke kører med så stort overskud. Overskudsgraden hos fri- og privatskolerne fordeler sig ret forskelligt. Derfor skal vi ikke bare komme med en one size fits all-løsning”
Læs Undervisningsministeriets nyhed om regnskabstal HER.
Tabel for de frie områder 2014 - 2018.
Tabel for det regulerede område 2014-2018.
