fjern søgeboks

Særlige feriedage optjent i 2021

I forbindelse med særlige feriedage og den særlige feriegodtgørelse er der en håndfuld ting, I administrativt skal forholde jer til. Læs mere her.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
24.04.23

Evt. optjente særlige feriedage (også kaldet feriefridage eller 6. ferieuge) optjent i perioden 1. januar 2021 - 31. december 2021, og som ikke er afviklet i perioden 1. maj 2022 - 30. april 2023, skal enten udbetales pr. 30. april 2023 eller aftales overført til det kommende ferieafholdelsesår 1. maj 2023 – 30. april 2024. En sådan aftale skal være skriftlig og underskrevet af begge parter senest d. 30. april 2023.

Særlig feriegodtgørelse

Optjeningsperiode 1. september 2022 – 31. maj 2023.

Alle ansatte med ret til løn under ferie, ansat under statens ferieaftale, skal ifølge ferieloven/ferieaftalen enten have udbetalt særlig feriegodtgørelse i samme periode som ferien afholdes eller to gange årligt (maj og august).

Det er skolen, der bestemmer, om den særlige feriegodtgørelse udbetales sammen med ferien afvikles eller to gange årligt. Betales den særlige feriegodtgørelse to gange årligt, udbetales der for perioden 1. september 2022 til 31. maj 2023 1,5% feriegodtgørelse ultimo maj 2023.

Ansatte med ret til løn under ferie, der ikke er omfattet af statens ferieaftale, skal have udbetalt særlig feriegodtgørelse for samme periode på 1%.

 

Optjeningsperiode 1. juni 2023 – 31. august 2023

Betales den særlige feriegodtgørelse to gange årligt, udbetales godtgørelsen for ferieårets sidste tre måneder – 1. juni 2023 til 31. august 2023 ultimo august 2023.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12