fjern søgeboks

’Sidste chance – nye perspektiver dannelse’: Tag med til åben konference på Ungdomsøen den 29. september

Fyr op under din faglighed med nye ind- og udtryk sammen med skolefolk fra hele landet. Det Kreative Skolenetværks åbne konference mixer det faglige og didaktiske med udtryksformer, du måske ikke er vant til at arbejde med. I år med deltagelse af Lene Tanggaard under titlen ’Sidste chance – nye perspektiver dannelse’.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
12.08.22

Ni workshops, der udfordrer indhold og form – og dig!
Lene Tanggaard er tovholder og oplægsholder på dagen, hvor du også får pitches fra spændende og engagerede mennesker og hele ni workshops at vælge imellem.

Underviserne på de mange workshops består af en duo, der repræsenterer henholdsvis INDHOLD og FORM – altså, en med "noget på hjerte" sat sammen med en formgiver.

Tilsammen – og med dig som aktiv bidrager – laver I en workshop, hvor indhold og form vægtes lige meget, så det teoretiske tilføjes en formgivende, praktisk eller kunstnerisk dimension.

Det Kreative Skolenetværk indtager Ungdomsøen
Det Kreatives Skolenetværks konference er åben for skolefolk på tværs af skoleformer og har siden 2011 samlet undervisere, skoleledere og andre interesserede til en årlig konference.

På dagen udforsker deltagerne i fællesskab sammenhængen mellem kreativitet og dannelse som en tilgang til at undersøge og forstå hinanden og verden omkring os. Teori og praksis forenes, og gennem mødet med andre skolefolk, refleksion og aktiv deltagelse får du viden, inspiration og ny energi med dig hjem til din egen praksis som underviser.

I år indtager Det Kreative Skolenetværk Ungdomsøen, som, med dens unikke og rå rammer, matcher dagens indhold af foredrag, pitches og involverende workshops.
Både konference og netværk er åbent for alle interesserede.

Læs mere om konferencen og Det Kreative Skolenetværk

Følg med i netværkets gruppe på Facebook

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12