fjern søgeboks

SOMMERLEJRE 2021 I SYDSLESVIG

Tilmeldingen er nu åben for sommerlejre i sommerferien 2021. Feriebarn.dk tilbyder fem lejre i sommerferien 2021 for børn i alderen 6-14 år, og både børn fra Sydslesvig og Danmark kan tilmelde sig. Der er begrænsede pladser.
Af: Jakob Clausager Jensen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
23.03.21

I 2020 fik Grænselandet stor opmærksomhed i Danmark i forbindelse med fejringen af genforeningen. Som bekendt er der stadig den dag i dag et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen. Børnene fra det danske mindretal i Sydslesvig vokser op som danskere uden for Danmark. Nogle taler kun dansk i hjemmet, andre taler både dansk og tysk i hjemmet, og nogle taler kun tysk derhjemme. For dem alle gælder, at mødet med jævnaldrende børn og unge fra Danmark er enormt givende, for igennem disse jævnaldrende lærer de en masse om moderne dansk kultur. På samme måde, synes børn fra Danmark, det er sjovt at møde de sydslesvigske børn, og opleve hvordan de skifter helt naturligt frem og tilbage imellem sprogene. Det giver lyst til at lære sprog og opleve verden. Kulturmødet styrker vores børns interkulturelle kompetencer.

På sommerlejrene ønsker man at skabe rammer, hvor børn og unge fra Sydslesvig og Danmark kan mødes.

Der er i alt 130 pladser til elever fra Danmark og 130 pladser til elever fra Sydslesvig.
•    Lejrene er opdelt i aldersgruppen 6-10 år og 10-14 år
•    Lejrene finder sted på 3 lokationer: ”Lejrskolen Vesterled” i Hvide Sande, ”Sydslesvighjemmet Rendbjerg” i Egernsund og ”Lejrskolen Christianslyst” i Sønderbrarup (Tyskland).

Barnets udfyldte tilmelding skal afleveres til barnets lærer, som udfylder den sidste side og sender tilmeldingen til feriebarn.dks ”rejsekontor”. 

TILMELDINGSFRISTEN er den 6. april 2021. Feriebarn.dk er et mærke under Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Grænseforeningen. 

LÆS MERE om de forskellige lejre og find tilmeldingsskemaer HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12