fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Tjenesterejser: satser på statens område er nu udsendt

Cirkulære pr. 1. januar 2020 giver hjemmel til at udbetale skattefri transportgodtgørelse samt udstikker satserne for time- og dagpenge i forbindelse med tjenesterejser.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder
16.01.20

Der er nu hjemmel til at udbetale de skattefrie transportgodtgørelser efter 2020-satserne, idet Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udsendt ”Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2020 for tjenesterejser”. Udover satserne for kørselsgodtgørelser indeholder cirkulæret også satserne for time- og dagpenge i forbindelse med tjenesterejser. Cirkulæret er udstedt 18. december 2019, og det kan hentes på nedenstående link.

Satserne for kørsel svarer til de satser, som Skatterådet har meldt ud, og som blev omtalt her i SkoleNyt før jul. I forhold til 2019-satserne er der tale om mindre nedsættelser i satserne for transportgodtgørelsen (kilometer-penge), mens satserne for time- og dagpenge er sat lidt op. Den almindelige sats – også kaldet ”den lave sats” – udgør 1,96 kr., mens den høje sats for kørsel efter skriftlig bemyndigelse udgør 3,52 kr. i 2020.

De nye satser vil også fremgå af den ajourførte løntabel gældende fra 1. januar 2020 – hent ny løntabel her.
Grundlaget for cirkulæret om 2020 satserne, og dermed de nærmere regler om tjenesterejser, er den såkaldte Tjenesterejseaftale. Den gældende aftale findes i ”Cirkulære om Tjenesterejseaftalen af 30. juni 2000”.

DOWNLOAD Cirkulæret om satserne for tjenesterejser i 2020 

DOWNLOAD Cirkulære om Tjenesterejseaftalen af 30. juni 2000 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent her.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12