fjern søgeboks

Varsling af ferie

Såfremt skolen ikke inden udgangen af august måned varsler anden ferie, så ligger lærernes og børnehaveklasseledernes ferie fast jf. organisationsaftalens ferieregler.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
12.08.20

Pr. 1 august 2020 trådte ændringerne for feriens placering i organisationsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere i kraft.

Ændringerne betyder, at hvis ikke skolen varsler anden ferie ifølge nedennævnte varslingsregler, så afholder lærere og børnehaveklasseledere ferie med:

  • 5 dage i skolernes efterårsferie
  • sidste 18 dage i juli
  • 2 første hverdage i august

Afholder skolen ferie på andre dage - og dermed vælger ikke at følge organisationsaftalens ferieregler - så er det vigtigt, at skolen varsler en anden ferie efter følgende varslingsfrister:

 

VEDRØRENEDE EFTERÅRSFERIEN:

Hvis ikke skolen inden udgangen af august måned varsler anden ferie, anses ferien for afholdt de 5 hverdage i den uge, hvor skolens elever holder efterårsferie.

 

VEDRØRER FERIEN I JULI OG AUGUST MÅNED:

Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned varsler anden ferie, anses ferien for afholdt med de sidste 18 hverdage i juli måned samt de 2 første hverdage i august måned.

 

OBS:

Hvis skolen ikke følger organisationsaftalens ferieregler, skal skolen være ekstra opmærksom på, hvor meget ferie der er optjent i forhold til den ønskede ferieplacering.

Hvis den ønskede ferieplacering fra skolen kræver brug af reglerne om ferie på forskud, skal der indgås en individuel aftale mellem skolen og den enkelte lærer herom.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12