fjern søgeboks

Vedrørende den nye bogføringslov

En ny bogføringslov trådte i kraft 1. juli 2022. I FRISKOLERNE afventer vi endelig besked om, at den nye lov som forventet gælder også for vores område.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
15.09.22

Den 1. juli 2022 blev en ny bogføringslov vedtaget. Loven betyder blandt andet:

  • ændrede krav til beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure
  • krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale
  • krav om og til digitale bogføringssystemer

De ændrede krav til beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure trådte i kraft pr. 1. juli 2022.

Erhvervsstyrelsen har dog tilkendegivet, at virksomheder først skal efterleve kravet om en procedurebeskrivelse i det førstkommende nye regnskabsår, efter at en særlig skabelon til brug for udarbejdelse af beskrivelsen er offentliggjort. Da denne beskrivelse endnu ikke er offentliggjort, vil dette krav tidligst gælde fra 1. januar 2023.

Krav om digital opbevaring af regnskabsmateriale og krav om digitale bogføringssystemer træder tidligst i kraft 1. januar 2024.

VIGTIGT:
Bogføringsloven gælder for alle virksomheder der indberetter deres regnskaber direkte til erhvervsstyrelsen. De frie grundskoler indberetter ikke direkte til erhvervsstyrelsen, og vi afventer derfor nærmere besked gældende på vores område.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12