fjern søgeboks

Vejlederkursus: Styrk din matematikundervisning og spot elever i matematikvanskeligheder

På tre intensive moduler kombineres ny viden med konkrete og fysiske aktiviteter du kan bruge i egen undervisning. Hvert modul har sit fokus, der tilsammen opkvalificerer dig til afdækning, vejledning og tilrettelæggelse af matematikundervisningen fra 0.-9. klassetrin. Ny runde af FRISKOLERNEs Matematikvejlederkurser starter i oktober 2022.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
13.06.22

Matematikvejlederkursus på tre gange tre dage
I løbet af tre intensive moduler kommer du omkring matematikfagets elementer, digitale læremidler samt elever i matematikvanskeligheder og de talentfulde elever.

Hvert modul er på tre dage, hvor du som deltager kombinerer teori med praksis og får input til konkrete og fysiske aktiviteter, du kan bruge i egen undervisning.

Modulerne er præget af løbende debat og involverende aktiviteter, som kan være med til at øge elevernes forståelse og motivere dem for faget.

Hvert modul sit fokus
Modul 1 har fokus på det indholdsmæssige i faget og du kommer rundt om såvel tal, algebra, geometri som statistik og sandsynlighedsregning. Sammen afdækker vi de faglige pointer og misopfattelser knyttet til undervisningen – lige fra de yngste til de ældste klassetrin.

Modul 2 ser især på elever med særlige udfordringer og på, hvordan vi kan lægge de nødvendige trædesten til eleven. Vi undersøger kendetegnene for elever i matematikvanskeligheder og fænomenet talblindhed, eksisterende tests og ser på, hvordan du bedst understøtter den enkelte elev. 

Modul 3 viser dig løsninger og muligheder for at anvende IT og digitale læremidler i undervisningen. Vi vurderer forskellige typer digitale læremidler og deres anvendelsesmuligheder - lige fra GeoGebra og andre CAS-værktøjer, som regnearket til gode app's, spil og konkrete materialer.

Undervisere og gæsteundervisere
Bent Lindhardt og Lars Busch Johnsen, undervisere på læreruddannelsen i matematik ved Professionshøjskolen Absalon + gæsteundervisere m.fl.

Praktisk:
Pris pr. modul: 5.050 kr. inkl. overnatning på enkeltværelse.
Der er mulighed for at ankomme dagen før.

Vi anbefaler, at modulerne tages i rækkefølge. Kursusbevis udstedes efter endt modul 3.
Der er individuel tilmelding til hvert modul.

Læs mere om de enkelte moduler i FRISKOLERNEs kursuskalender her.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12